Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XI. Selvhævdelse. 121 maa undvære hans Hjælp og "hans Arbejde, saa vil Om- sorgen for den fysiske Selvopholdelse staa som en betydnings- fuld Pligt. Men heri ligger ogsaa Begrænsningen for den. Det vilde være meningsløst at .tilbringe Livet med at samle en Kapital, der aldrig bruges, at gøre Livet til ét eneste stort Middel uden Formaal. Saa er Asketen endda fornuftigere, da han trænerer sig for at opnaa et fjernt Formaal. At leve er at bruge Kræfterne, og de bruges kun ved at forbruges. En stor Fysiolog har endog givet den paradoxe Definition: »Liv er Død!« fordi enhver Livsytring medfører Opløsning af det organiske Væv. En snever Opfattelse af Selvopholdelsen vilde gøre den til Et med Opsamlen af Stof og ikke se, at Forbruget er en nok saa væsentlig Ting i Livet som Stofoptagelsen, selv om det er det, der tilsidst gør Ende paa Livet. Det er endda ikke altid, at vi kunne’ bevare det harmoniske Forhold mellem Optagen og Forbrug. Der kan med etisk Nødvendighed komme et Misforhold frem. En Opgave, som det er min Pligt at løse, kan nødvendiggøre Tilsidesættelsen af hvad Selvopholdelses- pligten under sædvanlige Forhold vilde fordre. Döbeln (vid Jutas) havde ikke Tid til at være syg. Livet maa endog helt ofres, naar vi for at bevare det maatte fornegte, hvad der giver det dets egentlige Værd. At leve for sin Sundhed er en Uting. Det kan ske, at man af Hensyn til sine svigtende Kræfter maa trække sig tilbage til mere begrænsede Opgaver; men det at begrænse . sine Formaal er ikke det samme som at gøre til Formaal hvad der kun skal være Middel. Platon spotter over Lægen Herodikos’s Adfærd under en uhelbredelig Sygdom. »Da han ingen anden Virksomhed havde, levede han blot for at kurere paa sig selv og var højst ulykkelig ved den mindste Afvigelse fra den tilvante Levemaade; paa denne Maade opnaaede han ved sin Visdom under en haard Dødskamp en høj Alder.« Platon bemærker, at for de fattiges Vedkommende følger det af sig selv, at de ikke kunne leve for at kurere paa sig; det er kun de rige, der kunne stille sig dette som Opgave; og han mener, at »den, der ikke kan følge den naturlige Levevis, heller ikke bør helbredes, da det hverken er til Gavn for ham