Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
XI. Selvhævdelse.
Selvmordet slaar her fast, at der gives en Mishandling af
Mennesker, som i Brutalitet staar lige med Mord, og det bi-
drager derved mægtig til at skærpe og højne Forestillingerne
om den kvindelige Renheds Betydning.
Hvor hyppige Selvmord af ædle og højhjertede Bevæg-
grunde ere, er vanskeligt at afgøre, som det i det hele er
forbundet med store Vanskeligheder at faa Oplysninger om de
Motiver, som i de enkelte Tilfælde føre til Selvmord*).
Morselli**) bestrider den af nogle Forfattere opstillede Paa-
stand, at det hos Mennesker, der ikke lide af Sindssygdom,
for det meste er ædle Motiver, som bevirke Selvmord. I vore
Dage i hvert Tilfælde er, mener han, Selvmord væsentlig Ud-
slag af Egoisme. »Dog mangler der«, tilføjer han, »ikke
heller Udslag af den bedre Del af voi’ Natur, og det især hos
Kvindekønnet . . . Hos Mændene fremtræder den egne Interesse
som aldeles herskende Motiv, og da kun en Fjerdedel eller en
Femtedel af Selvmordene begaas af Kvinder, er ædle Motivers
Sjeldenhed ved Selvmord allerede sikkert ved dette Talforhold«.
Det maa overlades Statistikerne at bedømme denne Antagelse.
7. Selvmordet kan kun betragtes fra et medicinsk, et
psykologisk og et etisk Standpunkt. Det kan ikke med Rette
drages ind under juridisk Betragtning. Af Staten er Individet
kun Medlem, saa længe det lever, og Statens Straf kan ikke
ramme Selvmorderen selv. Straffen kommer her i Virkelig-
heden til at gaa ud over andre end Individet selv, hvad enten
den bestaar i Inddragelse af Arven (som i den romerske
Kejsertid, naar Motivet var, at man vilde unddrage sig Straf
for Majestætsforbrydelse) eller i foragtelig Behandling af Liget
(som det fra Middelalderen af har været almindeligt i alle
Lande). — Endnu Biskop Mårtens en ***) fandt i hvad han
kalder »den Slaphed, Staten lægger for Dagen ved Selvmorderes
Begravelse«, et Tegn paa, i hvilken Grad »Kristendommens
Aand er tilbagetrængt«.
) Smlgn. Marcus Rubins kritiske Bemærkninger om Selvmords-
statistiken i »Tilskueren« 1884. p. 466 ff.
**) Der Selbstmord. Leipzig 1881. p. 270 ff. Smlgn. ogsaa
O et tingen: Moralstatistik. 3 Aufl. p. 780 ff.
***) Individual Etik p. 461.