Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

132 XI. Selvhævdelse. ere lige saa mange Veje, ad hvilke den ydre Verden kan blive Herre over os. Dersom den uden videre kan vække hvilke som helst Tilskyndelser hos os i ethvert Øjeblik, spiller den paa os som paa et Instrument hvilken Melodi den vil, og vi staa afmægtige over for den. Det gælder da om, at vi have et Centrum i os selv, en Kreds af Tanker og Følelser, der stedse bestemme Hovedretningen af vort Liv. Selvbeherskelsen ska] ikke gøre os følelsesløse, men vore Følelser skulle ikke svaje hid og did for enhver Vind. — Det behøver ingen nærmere Paavisning, hvor stor en Betydning Selvbeherskelsen har for Samvittighedens Udvikling og for Selvopholdelsen. I det foregaaende have vi dei'for paa mange Punkter allerede forudsat den. 9. Det aandelige Liv udvikler sig sporadisk, begynder ud fra forskellige Anlæg og Udgangspunkter, og først efter Haanden kan der opnaas Harmoni mellem de forskellige Ten- dentser, som røre sig. Forskellige Kræfter og Drifter bevæge Bevidstheden i forskellige, ofte modsatte Retninger. Først gennem en Gærings- og Kampperiode lykkes det ofte at bringe Orden og Enhed til Veje. Det er en Betingelse for Livets højere Udvikling, at der er givet et rigt Stof at bearbejde. Men det rige Stof kan være genstridigt og vanskeligt at for- ene. Askesen overhuggede Knuden ved at kue og tilbage- trænge de naturlige Drifter. Den stillede sig mistænksom ikke blot over for de sanselige Instinkter, men ogsaa over for Erkendelsestrangen og de æstetiske Fornødenheder. Den store Kunst er derimod den at give de umiddelbare og uvilkaarlige Tilskyndelser det frie Løb, som er en Betingelse for et sundt og frisk Liv, og dog være Herre over Løbets Retning, saa at denne ikke strider mod hvad man betragter som sit egentlige Maal. Død, mekanisk Orden og selvplagerisk Ængstelighed ere Tegn paa Ufuldkommenhed. Det er desuden ikke altid sundt at drage de halvt bevidste Tilskyndelser og Fantasier helt frem i Bevidsthedens Dagslys; man bliver lettere af med dem igen, naar de blive ude i Bevidsthedens Udkant. Megen Moraliseren henleder netop Opmærksomheden paa det, som skal fortrænges. Selvbeherskelsen antager en forskellig Karakter, ikke blot efter Beskaffenheden af det, som den tjener, men ogsaa efter det, den fortrænger. Det kan være Nydelse, Fordel, Ære,