Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
XI. Selvhævdelse.
Natur. Men han overser, at denne indre Harmoni ikke ud-
tømmer det, som etisk fordres. Selvbeherskelsens Betydning
beror jo paa, at vi skulle virke med samlet Kraft i Arbejdet
paa vore Opgaver. Men hvis nu min Opgave fordrer en større
Grad af Selvbeherskelse, end der stemmer med »den rette
Midte«, den indre Harmoni? Der kan være Ligevægt i min
Natur, uden at min Natur derfor fyldestgør de Krav, For-
holdene stille. Jeg kan maaske bekæmpe min Vredagtighed i
en saadan Grad, at jeg viser større Selvbeherskelse end den,
der af Naturen er blid og fredsommelig; og dog er det ikke
sagt, at jeg er sikret imod at rives med af den opblussende
Affekt paa en forkastelig Maade. Der gør sig her hos Ari-
stoteles den tidligere (III, 5) omtalte individualistiske Tendents
gældende, som staar i en mærkelig Modsætning til den store
Vægt, den græske Etik ellers lægger paa Stat og Samfund.
Baade Selvbeherskelsen og Selvopholdelse!! tage sig
anderledes ud fra et rent individualistisk Standpunkt end fra
den humane Etiks Standpunkt (III, 10). Individualisten maa
ganske vist stræbe efter Orden og Harmoni mellem de for-
skellige Sider i hans Væsen (III, 6). Men fra den humane
Etiks Standpunkt stilles der Fordringer til Selvbeherskelse,
som Individualisten ikke vilde have nogen Grund til at stille.
Dersom han blot bevarer Ro og Harmoni i sit Indre, hvorfor
skulde han saa ikke følge sin Erhvervs drift, sin Kønsdrift, sin
Hævndrift? Han vender fra Forholdet til andre stedse tilbage
til sig selv og har ingen Anledning til at forfølge sine Hand-
lingers Virkninger, naar disse ikke gaa ud over ham selv.
10. Forskellen mellem det Standpunkt, hvorpaa vi her
have stillet os, og det individualistiske ses ogsaa af den Maade,
hvorpaa de forskellige Arter af Selvbeherskelse vurderes. Vi
betragte ikke det enkelte Individ som en lille afsluttet Verden
for sig, men stedse i dets Forhold til andre. Spørges der da:
er det vigtigst at beherske sin Hævnlyst eller sin Havesyge
eller sin sanselige Nydelsesdrift? — kan der naturligvis gives
et Svar herpaa efter den Maade, hvorpaa disse Drifter gribe
ind i Individets eget Indra; men dette Svar vil ikke være til-
strækkeligt. Sanselighed og Nydelsessyge gøre Mennesket af-
hængigt af det ydre og hæmme derved hans frie Udvikling.
De hindre ogsaa de ideelle Følelsers Udvikling og svække