Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XI. Selvhævdelse. 135 Villiens Energi, komme maaske endog i Strid med hvad fysisk Selvopholdelse kræver. Men af størst Betydning i etisk Hen- seende er det, at Hengivelse til sanselige Nydelser indsnevrer Sindet. Sanselig Nydelse kan ofte ikke deles med andre, ja kan maaske endog kun naas paa andres Bekostning. Det er maaske først en af Affekterne fremkaldt Tankeløslied, som lader det nydende Individ se bort fra de Følger, dets Nydelse kunne have for andre; men denne Tankeløshed slaar ved Vane ovei’ til Hjerteløshed. Udsvævende Mennesker ere ofte mere haardhjertede og kolde end Mennesker, der forse sig paa andres Gods eller lade sig rive hen af opblussende Vrede. Etisk og juridisk Betragtning fører her til forskelligt Resultat. Den, der stjæler for sine sultende Børns Skyld, staar etisk set langt over den, der i Udsvævelser tilintetgør den materielle eller aandelige Kapital, som kunde være kommen mange til Gode. Den positive Moralitet nærmer sig her, som saa ofte, for meget den blot juridiske Betragtningsmaade. Tyven er ude- lukket fra det »gode Selskab«, men den udsvævende Egoist indtager maaske Hæderspladsen. Hvad særlig Kønsforholdet angaar, kan det først inden for den sociale Etik finde sin fulde Bedømmelse. Inden for den individuelle Etik er den vigtigste Regel den, at for den rene er alt rent. Det urene fremkommer, naar Bevidstheden er hildet i sanselige Forestillinger, ikke kan frigøre sig for dem. Stor Skyhed og Snerperi kunne være betænkelige Tegn, fordi de vidne om, at slige Foi’estillinger saare let indfinde sig hos Individet. Ikke ved at pleje en mystisk Sky for Kønslivets Fænomener, men ved at betragte dem som alle andre Natur- fænomener med uhildet Blik og klar Forstaaelse, arbejder man paa en sund og naturlig Renhed i Sindet. Der gives kun to sunde Maader at staa over for Kønsforholdet paa, dels paa den antydede Maade som fysiologisk og psykologisk Iagttager, dels som den, dei’ erfarer dets Magt gennem inderlig Hen- givelse , altsaa gennem mei’e end blot sanselig Nydelse. For- skellig fra begge Dele er Leflen, Raahed og uterlig Fantaseren. Forholdet til Kønslivet stiller et af de aller vanskeligste etiske Problemer. Natur og Kultur støde her sammen paa den skarpeste Maade. Som Naturvæsen er Mennesket moden Mand eller Kvinde længe førend dets Existents som Kulturvæsen