Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XI. Selvhævdelse. 137 gejstring og Glæde over et andet Menneske og derved vise sig beslægtet med al Hengivelse og Opofrelse; men det kan ogsaa føre til, at Individet gør andre til blotte Midler for sin egen Nyden, hildet som det er i sine Tilskyndelser. Mellem disse Poler svinger Instinktet, og der hører en mærkelig Blindhed til for at mene, at Selvbeherskelse her ikke skulde have nogen Betydning. Selvbeherskelse viser sig netop her at være Menneskets Adelsmærke, Betingelsen for, at det kan fortsætte den Udviklingsgang, ved hvilken det har hævet sig op af en dyrisk Existents. Selvbeherskelse er ogsaa mulig i langt højere Grad, end man ofte mener. Man taler her ofte om fysiologiske Nødven- digheder, som ikke ere til Stede*), men som man ganske vist kan fremelske ved idelig at tale om dem. Der er Individer, som uden Skade for deres aandelige og fysiske Livs Sundhed og Kraft bevare deres Renhed. Hvor langt det enkelte Indi- vids Evne ti] Selvbeherskelse gaar, kan kun det selv prøve; men lige saa lidt som nogen har Ret til at kaste den første Sten, lige saa lidt har nogen Ret til at kalde sin egen Svaghed for en almenmenneskelig Nødvendighed. Den, som maa kæmpe haardt for at holde sig oven Vande, kan gøre det med den Bevidsthed, at han tager sin Del af den Lidelse, Slægten maa gaa igennem for at naa et højere Trin, cg at han yder sin Skærv til Fremme for Udviklingen der hen imod. Lige saa lidt her som over for de Motiver, der føre til Selvmord, kan Kampen altid føres direkte. Selvbeherskelsen kan ikke altid øves i det enkelte, yderste Øjeblik. Ved Legems- øvelser, ved sund og kraftig Næring for Fantasien og ved Entusiasme for ideelle Formaal hindres Instinktet fra at brede sig og fremkalde de fixe Ideer og den Svimmelhed, som fører til Fald. 11. Medens det i den positive Moralitet ikke mangler paa farisæisk Holdning over for de Forvildelser, der frem- komme ved yppige Instinkters og Tilskyndelsers Udfoldelse, har den ikke saa méget Blik for, at Selvbeherskelse kan blive *) Esquirol siger: »Si la continence dans quelques cas tres-rares a causé l’aliénation mentale, le libertinage est une cause plus fréquente«. Des maladies mentales. Bruxelles 1838, I, p. 30.