Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

138 XI. Selvhævdelse. af meget stor Betydning ogsaa under helt andre Forhold. Er der i den nys omtalte Periode Fare for at løbe vild, kan der i en senere Periode være Fare for at løbe fast. Og mange, som løbe vild i Ungdommen, løbe sig senere saa meget des mere fast. Mange unge Himmelstormere ende som Filistre; manges Liv deler sig i en Udsvævelsernes og en Blaserethedens Periode. Den, der forbliver sig selv tro gennem de Kampe, de urolige Tilskyndelser føre ind i, vil ogsaa lettere bevares for at stagnere. Vanens og regelmæssige Livsforholds Indflydelse stiller ofte ikke ringe Krav til Selvbeherskelsen, for at den aandelige Frihed og Friskhed skal kunne bevares og en ny Væxt stedse blive mulig. Det nye maa finde os nye; men Forudsætningen derfor er en stadig Bestræbelse for at holde Blikket aabent og klart. Vor Væxt kan ganske vist ikke gaa i det uendelige. Der er sørget for, at Træerne ikke voxe op i Himlen. Men det gælder om at faa alle værdifulde Væxtmuligheder udviklede. Der er intet smukkere Syn end en kraftig og livlig Udvikling i en Alder, hvor al Udvikling ellers plejer at være afsluttet. Stadigt aandeligt Arbejde og varm Sympati for alt stort og skønt er det bedste Middel til at undgaa Stivnen*). c. Selvstændighed. 12. Baade Selvopholdelsen og Selvbeherskelsen ere Be- tingelser for den personlige Selvstændighed. Det enkelte Individ skal hævde sig ud ad til og ind ad til for at komme til at staa som et ejendommeligt og selvstændigt Led af Slægten. Det har noget i sig, som ganske paa samme Vis ikke kommer igen hos noget andet Individ. Trangen til selv- stændig Udvikling, til at gøre sine Anlæg og Evner gældende er en af de vigtigste Kræfter, som føre til det menneskelige Livs Fremgang. Uden Tro paa sig selv og Tillid til, at der er noget i Ens Selv, som fortjener at leve og udfolde sig, kan intet udrettes. Mismod og Mistillid til sig selv lammer al Villen og alt Arbejde, ja er ofte Tégn paa en Villies- svækkelse. Allerede Aristoteles har indskærpet, at den, *) Smign. min Karakteristik af F. C. Sibberns Personlighed og Udviklingsgang i «Tilskueren« 1885.