Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

142 XL Selvhævdelse. Betingelser kan skaffe til Veje. Hvorledes disse Betingelser nu end skulle formuleres, og hvor stor en Kontrol man end vil have ført med hans Raaden over Midlerne, der maa stedse blive et Omraade tilbage, hvor han selv tager Bestemmelserne. Og dette Omraade bør være saa stort, som det er foreneligt med Hensynet til andres Tarv. Enhver Begrænsning af Raadig- heden er i sig selv et Onde. Hvorfor skal jeg ikke bruge mine Kræfter til at bearbejde det Stof, jeg forefinder, eller min Magt til at lægge Beslag paa saa meget jeg formaar, naar jeg ikke hindrer og skader nogen som helst derved? I og for sig er det et Gode at kunne brede sig i Tilværelsen; Ondet kommer først, naar det kommer til Sammenstød mellem flere, der alle have denne Trang til at brede sig. Bevisbyrden paa- hviler altsaa den, der vil indskrænke min Magtsfære, lige som Bevisbyrden i det hele (i Kraft af Velfærdsprincipet) paahviler den, der vil have, at vi skulle føle Smerte i Stedet for Lyst. Denne Trang til Ejendom og Magtudfoldelse er ikke nødven- digvis Egoisme. Det er jo ikke sagt, at man gør Besiddelse og Magt til sine højeste Formaal. De kunne bruges, lige som Sundhed, fysisk og aandelig Kraft, i Menneskehedens Tjeneste. Paa alle Trin af menneskelig Existents finde vi denne Trang til Ejendom, i hvert Tilfælde rørlig Ejendom. Det Ejendomsfællesskab, især af Jord, som er saa almindeligt paa mere primitive Udviklingstrin, forsvinder overalt ved den kraf- tigere Udvikling af de enkelte Personligheder, som Civilisationen fører med sig. Det viser sig uforeneligt med en selvstændigere og friere Udvikling af det personlige Liv. Under Ejendoms- fællesskabet, som f. Ex. i de sydslaviske Zadruga’er, er En- hvers Skæbne fastslaaet og kan ikke blive væsentlig forskellig fra de andres. Men der opstaar naturlig en Trang til at »leve efter eget Tykke, arbejde for sig selv, drikke af sit eget Glas«, — til at »nyde det uafhængige Livs FortryHeher og trodse dets Farer« *). Det er meget vel muligt, at Ejendomsretten, dens Begrundelse og dens Udstrækning vil og maa undergaa *) Laveleye: Om Ejendomsretten og dens primitive Former. Dansk Overs. p. 120. — Om Ejendommens Historie smign. Spencer: Political Institutions. Chap. 15. — Cl. Wilkens: Sociologi p. 284 — 2&5.