Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XI. Selvhævdelse.
143
mangfoldige Forandringer. Men hvilken Ordning der saa an-
vendes, vil en væsentlig Del af den Værdi, som kan tilskrives
den, bero paa det Omfang, i hvilket den tilfredsstiller Selv-
stændighedstrangen hos saa mange som muligt. I Selvstændig-
heden ligger en af de vigtigste Betingelser for, at Anvendelsen
kan blive god. —
Paa lignende Maade som Ære og Ejendom maa de
borgerlige Rettigheder betragtes. Historien (især Roms og
Englands) viser os, af hvor stor Betydning det har været for
et Folks, ja for hele Menneskehedens Udvikling, at den Enkelte
staar fast paa sin gode Ret. »Fuldstændig Opgivelse af
Retten«, siger Jhering*), »er et moralsk Selvmord«.
XII.
Hengivelse.
a. Kærlighed til andre Væsener.
1. Kærligheden arbejder saa direkte som muligt for det,
der er al Etiks sidste Maal. Var der kun denne ene Følelse
i Mennesket, og var den ikke saa ofte blind, vilde hverken
praktisk eller teoretisk Etik være nødvendig eller mulig. Men
med et saa simpelt og fuldkomment Kompas ere Menneskene
nu en Gang ikke udstyrede.
Kærligheden forudsætter en Evne til at genkende et
Følelsesliv hos andre Væsener. Den strækker sig saa vidt,
som det er os muligt at sætte os i andres Sted, at føle og
lide med dem. Den almindelige Menneskekærlighed har lang-
somt udviklet sig gennem successiv Udvidelse af Kredsen af
*) Kampen for Retten. Dansk Overs. p. 20. — Smign. ogsaa
»Der Zweck im Recht«. I, 2 Aufl. p. 74 f. 259. — Steinthal
(Allg. Ethik p. 154) bemærker: »I Tyskland, hvor Retsudvik-
lingen i Aarhundreder har været saa aldeles hæmmet, ere Karak-
tererne sparsomt udsaaede og Retsfølelsen svag«.