Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XI. Selvhævdelse. 143 mangfoldige Forandringer. Men hvilken Ordning der saa an- vendes, vil en væsentlig Del af den Værdi, som kan tilskrives den, bero paa det Omfang, i hvilket den tilfredsstiller Selv- stændighedstrangen hos saa mange som muligt. I Selvstændig- heden ligger en af de vigtigste Betingelser for, at Anvendelsen kan blive god. — Paa lignende Maade som Ære og Ejendom maa de borgerlige Rettigheder betragtes. Historien (især Roms og Englands) viser os, af hvor stor Betydning det har været for et Folks, ja for hele Menneskehedens Udvikling, at den Enkelte staar fast paa sin gode Ret. »Fuldstændig Opgivelse af Retten«, siger Jhering*), »er et moralsk Selvmord«. XII. Hengivelse. a. Kærlighed til andre Væsener. 1. Kærligheden arbejder saa direkte som muligt for det, der er al Etiks sidste Maal. Var der kun denne ene Følelse i Mennesket, og var den ikke saa ofte blind, vilde hverken praktisk eller teoretisk Etik være nødvendig eller mulig. Men med et saa simpelt og fuldkomment Kompas ere Menneskene nu en Gang ikke udstyrede. Kærligheden forudsætter en Evne til at genkende et Følelsesliv hos andre Væsener. Den strækker sig saa vidt, som det er os muligt at sætte os i andres Sted, at føle og lide med dem. Den almindelige Menneskekærlighed har lang- somt udviklet sig gennem successiv Udvidelse af Kredsen af *) Kampen for Retten. Dansk Overs. p. 20. — Smign. ogsaa »Der Zweck im Recht«. I, 2 Aufl. p. 74 f. 259. — Steinthal (Allg. Ethik p. 154) bemærker: »I Tyskland, hvor Retsudvik- lingen i Aarhundreder har været saa aldeles hæmmet, ere Karak- tererne sparsomt udsaaede og Retsfølelsen svag«.