Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
XIJ. Hengivelse.
de Væsener, med hvilke man kunde sympatisere. Følelsens
Omfang er nu dog ikke uden Indflydelse paa dens Art og
Styrke. I de snevreste Familie- og Venskabsforhold optræder
den anderledes end i de løsere og fjernere Forhold. Ved
Spørgsmaalet om Kærlighedens rette Art og Styrke i de for-
skellige Forhold bliver det klai’t, hvad tidligere er vist, at
Kærligheden gaar over til Retfærdighed. Retfærdigheden er
den efter sit eget Princip ordnede Kærlighed. Den almindelige
Menneskekærlighed (den uinteresserede og universelle Sympati)
fører, naar den bliver klar over sig selv, til den Fordring, at
der, netop for hele Slægtens Velfærds Skyld, skal vises den
største Kærlighed i de snevreste Kredse, hvor Menneskene
kunne være og gøre mest for hverandre. Ved et umiddelbart
og stadigt Livsfællesskab, som i Familien eller i et nøje
Venskabsforhold, aabnes gensidig Adgang til saa dybt Indblik
i Personlighederne, som i det hele er muligt. Enliedsfølelsen
kan her blive saa stor, som den i det hele kan blive. Kærlig-
hedens Styrke, hvad enten den har Heftighedens eller Inderlig-
hedens Karakter, kan ikke blive saa stor i de vide Kredse
som i de snevre. Der skelnes her ikke mellem mit og dit,
mellem Given og Modtagen, og dog lægger netop Personlig-
hedernes Ejendommeligheder sig for Dagen, cTa de intet Steds
kunne udfolde sig saa frit og frejdig som i et saadant Forhold.
I saadanne snevre Forhold fødtes Sympatien fra først af i
Menneskeslægten, og fødes den stedse paa ny. Selv om derfor
den etiske Vurdering for at faa alle Hensyn med stiller sig
paa den almindelige Velfærds Standpunkt, saa fordrer den dog
netop fra dette Standpunkt de smaa Ki’edses Bestaaen. I dem
naas i mange Henseender det højeste, som kan naas. De
blive Forbilleder for de større Kredse. Og ikke blot det, men
' fra dem udstrømnier ogsaa den Kraft, som kan besjæle de
I større Kredse.
Der kan ofte være et Misforhold mellem Kærlighedens
Styrke og Omfang. Den kan begrænse sig, saaledes at der
opstaar en Gruppeegoisme, naar Familiens, Standens, Na-
tionens eller Racens Interesser dyrkes paa Bekostning af store
almenmenneskelige Interesser. Lige som den Enkeltes Selv-
opholdelsestrang maa underordnes Hensynet til andres Tarv,
saaledes maa ogsaa den begrænsede Sympati under Tiden ofres