Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
144 XIJ. Hengivelse. de Væsener, med hvilke man kunde sympatisere. Følelsens Omfang er nu dog ikke uden Indflydelse paa dens Art og Styrke. I de snevreste Familie- og Venskabsforhold optræder den anderledes end i de løsere og fjernere Forhold. Ved Spørgsmaalet om Kærlighedens rette Art og Styrke i de for- skellige Forhold bliver det klai’t, hvad tidligere er vist, at Kærligheden gaar over til Retfærdighed. Retfærdigheden er den efter sit eget Princip ordnede Kærlighed. Den almindelige Menneskekærlighed (den uinteresserede og universelle Sympati) fører, naar den bliver klar over sig selv, til den Fordring, at der, netop for hele Slægtens Velfærds Skyld, skal vises den største Kærlighed i de snevreste Kredse, hvor Menneskene kunne være og gøre mest for hverandre. Ved et umiddelbart og stadigt Livsfællesskab, som i Familien eller i et nøje Venskabsforhold, aabnes gensidig Adgang til saa dybt Indblik i Personlighederne, som i det hele er muligt. Enliedsfølelsen kan her blive saa stor, som den i det hele kan blive. Kærlig- hedens Styrke, hvad enten den har Heftighedens eller Inderlig- hedens Karakter, kan ikke blive saa stor i de vide Kredse som i de snevre. Der skelnes her ikke mellem mit og dit, mellem Given og Modtagen, og dog lægger netop Personlig- hedernes Ejendommeligheder sig for Dagen, cTa de intet Steds kunne udfolde sig saa frit og frejdig som i et saadant Forhold. I saadanne snevre Forhold fødtes Sympatien fra først af i Menneskeslægten, og fødes den stedse paa ny. Selv om derfor den etiske Vurdering for at faa alle Hensyn med stiller sig paa den almindelige Velfærds Standpunkt, saa fordrer den dog netop fra dette Standpunkt de smaa Ki’edses Bestaaen. I dem naas i mange Henseender det højeste, som kan naas. De blive Forbilleder for de større Kredse. Og ikke blot det, men ' fra dem udstrømnier ogsaa den Kraft, som kan besjæle de I større Kredse. Der kan ofte være et Misforhold mellem Kærlighedens Styrke og Omfang. Den kan begrænse sig, saaledes at der opstaar en Gruppeegoisme, naar Familiens, Standens, Na- tionens eller Racens Interesser dyrkes paa Bekostning af store almenmenneskelige Interesser. Lige som den Enkeltes Selv- opholdelsestrang maa underordnes Hensynet til andres Tarv, saaledes maa ogsaa den begrænsede Sympati under Tiden ofres