Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XII. Hengivelse. 145 for den mere omfattende. Vore Pligter som Familiemedlemmer eller som Venner staa ikke over vore Pligter som Patrioter og som Mennesker. Men Misforholdet kan ogsaa være af omvendt Art. Der kan gives en Opofrelse og Begejstring for store nationale og almenmenneskelige Interesser, der fører til hensynsløs og brutal Optræden i de mindre Kredse. »Man mangler«, siger Maudsley*), »ikke Exempler paa, at Mar- tyrerne for Menneskehedens Sag selv kunne frembringe Mar- tyrer blandt dem, til hvilke de staa i inderligt og dagligt Forhold. Det daglige Livs ydmyge og kedelige Pligter og Selvfornægtelser fordre en rolig og bramfri Selvbeherskelse . . . men gøre ikke Krav paa offentlig Opmærksomhed og Sympati«. Der er i denne Ytring af Maudsley rigtig antydet, at den Sympati, der fører til Virksomhed i større Kredse, saare let faar en Tilsætning af Ærgerrighed og Forfængelighed. Ofte kan det ogsaa være Rastløshed, der fører ud over de snevrere, men inderligere Forhold. 2. I hvert enkelt Tilfælde kan Kærligheden antage for- skellige Former, som hver for sig kunne have deres etiske Interesse**). Den kan ikke altid have Karakteren af en umiddelbar Enhedsfølelse, selv om de Individer, den gælder, ikke staa os fjernt. Den ene Part kan staa saaledes over den anden, at Forholdet fra denne sidstes Side faar et Præg af Beundring og Ærefrygt, som dog ikke behøver at ændre noget i den gensidige Kærligheds Ligelighed. Der kan føles Fællesskab og Sammenhøren trods Forskellen i Karakter og Evner. Hos den overlegne Part ytrer Kærligheden sig som Højsindethed. Det høje i Højsindetheden beror ikke paa, at Individet føler sig staaende paa et højere Stade end andre; men netop paa, at han ikke føler sig staaende paa et højere Stade, uagtet lian virkelig gør det. Den inderlige Hengivelse lader alle saadänne Forskelle forsvinde. Højsindetheden kan fremtræde som Humor, naar der vel er Blik for andres Ring- *) Pathologie de l’esprit. p. 260. **) Aristoteles har i 8de og 9de Bog af den nikomakeiske Etik underkastet disse forskellige Former en Undersøgelse, som endnu har klassisk Betydning. (Dansk Oversættelse af disse Bøger ved E. Boj es en i Progranj fra Sorø 1859). .Høffding: Etik. 10