Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XII. Hengivelse. 149 alligevel ikke regne Dyrene med til den etiske Verden, der kun omfatter Menneskeslægten, kommer det af forskellige Grunde. For det første ere Dyrene vel Objekter for Pligt, men ikke selv Subjekter for Pligt i samme Forstand som Menneskene ere det. De kunne altsaa ikke som selvstændige Led udfylde en Plads i den etiske Verden, og deres etiske Ret kan derfor heller ikke være den samme som Menneskets. For det andet har Dyrets Skæbne paa Grund af dets ringere og mest begrænsede Natur ikke den store Betydning, som et Menneskes Skæbne har. Og for det tredie kan den Smerte, Dyr føle, neppe naa en saadan Grad af Styrke, som menneskelig Smerte kan* *). Naar Mennesket over for Dyret gør Brug af den stærkeres Ret og benytter det som Middel for sine Formaal, saa maa dette retfærdiggøres ved de menneskelige Formaals Betydning i Sammenligning med den Lyst eller Smerte, Dyret kan føle. Men at Dyret paa intet Punkt kan betragtes som blot Middel, kommer netop af, at det kan lide. — Naar man ikke direkte, ud fra Velfærdsprincipet vil be- grunde Pligterne mod Dyrene, forsøger man det ad en Omvej. Man siger da f. Ex. med Kant**), at grusom Behandling af Dyrene strider mod Menneskets Pligt mod sig selv, »fordi Medfølelsen med deres Skæbne derved sløves, og altsaa et for den moralske Adfærd over for andre Mennesker meget gavnligt naturligt Anlæg svækkes og efter Haanden udryddes«. Denne Betragtning har sin Betydning som underordnet Motiv. eller oprøres derved. Smlgn. foruden Kant, Goos: Retslære I, p. 169. J he ri ng: Der Zweck im Recht. II, p. 138 ff. Den tyske Rigsstraffelov forbyder kun offentlig og forargelig Mis- handling- af Dyr (§ 360); den danske Straffelov forbyder »raa Mishandling eller anden grusom og oprørende Mishandling af Dyr« (§ 297). — Derimod fremhæver Löning som Formaal med Forbud mod Dyrplageri ikke blot Beskyttelse afBefolkningens sæde- lige Følelse, men ogsaa »Beskyttelse af Dyrene selvmod unyttige og’ derfor usædelige Mishandlinger«. Sittlichkeitspolizei. (Schön- bergs Handbuch der polit. Oekonomie. II.). p. 638. Enkelte tyske Stater have ogsaa i deres Straffelov optaget dette Synspunkt. *) Se Panum: Indledning til Fysiologien. 2 Udg. p. 7. — Smlgn. min Psykologi p. 11 f. — Dette indrømmer endog den ivrige Dyreven Schopenhauer (Die beiden Grundprobleme der Ethik. 2 Aufl. p. 245). **) Tugendlehre. § 16—17.