Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

150 XII. Hengivelse. Men Medfølelse med Dyrene bar ikke blot den Betydning at være Forberedelse og Skole for Medfølelse med Menneskene; den har ogsaa en umiddelbar Værdi ved at en lindre Del af den Smerte, der føles i Verden. Den, der hjælper en Fugl af Klemme, gør en god Gerning, ikke blot fordi han styrker sin Evne til at have Medfølelse med andre Mennesker. b. Sandhedskærlighed. 4. Kærligheden kan ikke blot være rettet mod enkelte bestemte Væsener, men ogsaa mod Ideer, der betage os og gøre Krav paa vor Opofrelse. Der kan opstaa en Modstrid mellem de to Arter af Kærlighed. Der kan gives en liden- skabelig Hengivelse til Ideer (videnskabelige, kunstneriske, politiske eller religiøse Ideer), som ikke tage i Betænkning at træde de virkelige, levende og følende Væseners Vel under Fødder eller maaske slet ikke ænser det. Paa den anden Side kan Trangen til at hjælpe i de enkelte, personlige For- hold ogsaa gøre blind for de almindelige Interessers og Be- stræbelsers Betydning, paa hvilke dog al højere og friere Ud- vikling af det menneskelige Liv beror. Man har kaldet Optagetheden af almindelige Ideer Al sin cl og stillet den i Modsætning til Humanitet i Betydning af Omsorg for hver enkelt menneskelig Existents*). De enkelte Menneskers Trang til Lykke, Fred og Trøst er det første og altid det vigtigste. Alt Fremskridt kan jo tilsidst kun maales ved, om saadan Trang nu tilfredsstilles bedre og mere end før. Alsindets, eller som vi her ville kalde det, Sandhedskærlighedens Betydning forsvinder derfor ikke. Sandheden betegner jo ikke andet end Tilværelsens Sammen- hæng, saa vidt vi kunne fatte den. I denne Sammenhæng- kunne og skulle vi leve os ind; gøre vi det ikke, bygge vi paa Sand. Hvad de oven for nævnte Ideer vise os, er jo kun, at vi leve under mere omfattende og anderledes beskafne Forhold, end vi havde tænkt os. Den Fordring: søg Sandheden! udspringer af Selvop- holdelsestrangen. Menneskets første Møde med Sandheden *) Gabriel Sibbern: Om Humanitet og Alsind. København 1855. Smign. F. C. Sibbern: Moralfilosofi § 22,