Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XII. Hengivelse. 151 'som Udtryk for Tingenes faste Sammenhæng finder Sted, naar det første Gang indser, at det uundgaaelig behøver visse Midler for at naa sine Formaal*). Her er der altsaa ikke endnu Modsætning mellem Sandhed og Følelse, mellem Teori og Praxis, selv om Ønsket om strax at naa Maalet rører sig med Utaalmodighed. Men ved videre Udvikling af Erkendelsen, kan et Fjendtlighedsforhold indtræde. Det er ikke sagt, at Erkendelsens Resultater umiddelbart tilfredsstille Følelsen. Nye Ideer kunne derfor ofte kun føres igennem med en vis Hensynsløshed. For at bringe de nye Synspunkter og de større Horizonter frem maa man ofte foreløbig vække For- stemthed og Uvillie, Lidelse og Strid. Det gaar her, som naar en Statsmand, styrter sit Folk i en Krig: han. véd, at lian vil volde Tusinder af Mennesker Smerte, Død og Sorg; s a a sikker kan han ikke være paa, at han ved Krigen vil sikre og forhøje Folkets Fremtidslykke; og dog kan det være nødvendigt at vove den, dersom større Ulykker ellers ville -styrte ind. Selv den, der stiftede Menneskekærlighedens Religion, sagde: »Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg Eder, men Tvedragt. Ti fra nu af skulle fem i et Hus være splidagtige, tre imod to og to imod tre«**). Man har ment, at den ubetingede Søgen efter Sandheden ikke skulde kunne begrundes ved Velfærdsprincipet. »Vi skylde«, har man sagt***), »vore Illusioner mere end vor Er- kendelse. Vor stedse arbejdende Fantasi bidrager sandsyn- ligvis mere til vor Lykke end Fornuften, som paa det spekulative Omraade hovedsagelig er kritisk og nedrivende«. — Hertil er at svare, at Fantasien meget godt kan virke, uden at vi hilde os i Illusioner. Illusionerne opstaa først, naar vi forvexle Fantasibilleder og Virkelighed. Al Sandhed er tilsidst praktisk, er et Lys, der skal lede Villien. Hvis Illusionen lige saa godt som Sandheden kan lede Villien, saa mangle vi ethvert Skelnemærke mellem Illusion og Sandhed. Ti det eneste Kendemærke, vi have paa Sandheden, er det, at vi kunne *) Psykologi p. 350. **) Lukas’ Evang. XII, 51—52. ***) Lecky: History of European Morality. I, p. 52.