Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

152 XII. Hengivelse. drage alle Konsekventser af den, kunne bygge paa den baade i vor Handlen og i vor Tænken*). Grænsen mellem Illusion og Sandhed kan ikke drages én Gang for alle. Det er en uendelig Opgave, der er sat vor Videnskab: at danne et tro og sammenhængende Verdensbillede som konsekvent Udtryk for vore Iagttagelser. Arbejdet paa denne Opgaves Løsning er — selv afset fra det praktiske Udbytte — forbundet med en Følelse af Tilfredsstillelse, som langt kan overgaa den Glæde,, man føler ved at vugge sig i Illusioner. Pligten at søge Sandhed udspringer af det psykologiske Forhold mellem Erkendelse og Villie. Allerede de mest primitive Villiesytringer, Instinktet f. Ex., som man saa ofte har prist for deres Sikkerhed, kunne tage fejl. Instinktet fremlokkes stedse ved Fornemmelser; men disse Fornemmelser kunne optræde, uden at derfor Betingelserne for Instinktets heldige Virken ere til Stede. Dyret, der ledes i Fælden ved Lugten af Lokkemaden, kommer til at lide, fordi Instinktet hindrer det i at undersøge alle Omstændighederne**). Vi ere i det hele tilbøjelige til at tillægge vore Forestillinger større Gyldighed, end de have, og det er først de praktiske Konse- kventser , der føre til den fornødne kritiske Begrænsning. Den, som ikke vaager over sine Tankers Sandhed og Klarhed, vaager heller ikke over den Retning, lians Villie tager; og da hans Villen ikke blot medfører Konsekventser for ham selv, men ogsaa for andre, kan Manglen paa Kærlighed til Sand- hed blive til Haardhjertethed og Ligegyldighed for andres Vel. Det intellektuelle Fremskridt hænger ikke blot meget nøje sammen med Fremskridt paa alle andre Omraader, men det er selv den Form for Fremskridt, som er lettest at paa- vise. Selv de, der ellers ikke antage, at der finder noget Fremskridt Sted, indrømme det dog paa Erkendelsens Omraade. Følelse og Villie ændres og udvikle sig langsommere, og deres Fremgang er for en meget stor Del bunden til Erkendelsens. Den en Tid gængse Sætning, at Ideerne regere Verden, er vist nok ikke psykologisk rigtig; Historiens Spil drives af Menneskenes Følelser og Lidenskaber; — men Tankernes. *) Psykologi p. 237—241. 253 f, **) Psykologi p. 150 f.