Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XII, Hengivelse. 153 Klarhed og Sandhed er en af de allei' vigtigste Betingelser for Følelsers og Lidenskabers sunde Udvikling. — Sandhedsinteressen har det fælles med den etiske Følelse, at den fører os til at se bort fra vor tilfældige Individualitet og vore tilfældige Forhold for at spørge om det almengyldige. Den, der ikke kan taale Sandheden, kan ikke se ud over sin egen isolerede Individualitet; derfor fører Sky for Sandheden til Egoisme, hvis den ikke fra først udspringer deraf. Den religiøse Etik har ofte virket fordærvelig ved at sætte Tro som det eneste fortjenstlige og stemple Tvivl som Synd. Den har ikke set, at en ærlig og fornuftig Tvivl baade er sund og god. Den kommer let til at sætte en Præmie paa Dumhed; ti det er ikke al Enfoldighed, der er »hellig Enfold«. Sættes !der blot én Skranke for Sandhedsbestræbelsen, saa vil den snart føre flere efter sig. Coleridge, som selv var en troende Kristen, har sagt: »Den, som begynder med at elske Kristendommen mere end Sandheden, vil siden elske sin egen Sekt eller Kirke mere end Kristendommen og vil ende med at elske, sig selv mere end alt«. Det er ikke altid den glødende Tro, der fører til at be- tragte Tvivl som noget ondt. I vore Dage er det meget ofte Frygten for det ubekendte, for at mangle Fodfæste, naar man slipper de vante Forestillinger, for den Uro og Møje, det koster at vinde en ny Anskuelse. Over for den, der ikke kan opgive en Mening, fordi han i den finder sin eneste Trøst, sit eneste Tilhold, vil Ingen rejse Tvivlen og Diskussionen. Man skal ikke berøve den fattige hans eneste Lam. Men derfra er der et stort Spring til den Antagelse, at det beror paa vor Trang og vore Ønsker hvad der er Sandhed, — et Spring, som dog foretages af mange med en forbavsende Lethed. 5. Deraf at Sandheden altid skal søges, følger ikke, at den altid skal siges. Sandhedspligten gaar ud paa at bringe Sandheden til at herske; men dette Formaal kan ofte hindres ved at sige Sandheden. Pligten at tale Sandhed er pædagogisk begrænset. Sandheden er saa stor og omfattende, at Mennesket kun Skridt for Skridt kan blive indviet i den. Den Del af Sandheden, som han endnu ikke kan fatte, miskender og for- agter han let. Det gælder da at sige Sandheden saaledes, at