Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
154 XII. Hengivelse. denne Rest i hvert enkelt Tilfælde bliver saa lille som muligt. Og det gælder at finde den Form, i hvilken Sandheden bedst kan finde Indgang, og den gradevise Afsløringsmaade, der kan sikre dens Forstaaelse. Dog kan det under Tiden netop være pædagogisk rigtigt at rejse Forargelsen og Forbitrelsen og opstille et Modsigelsens Tegn. Det er ofte kun gennem en lidenskabelig Kamp for og imod, at Sandheden ret træde frem for os. Hermed er Spørgsmaalet om Nødløgns Berettigelse væsentlig afgjort. Lige saa lidt som man er forpligtet til af sig selv at sige alt hvad man tænker, lige saa lidt er man forpligtet til at besvare alle Spørgsmaal. Morderen, der leder efter sit Bytte, eller den, der vil aflokke mig en Hemmelighed, som det er min Pligt at bevare, er jeg baade berettiget og for- pligtet til at lede vild. Det samme kan gælde i mange mindre Forhold. Den, som afslaar en Indbydelse, kan ikke altid angive den vh’kelige Grund, fordi Indbyderen ikke vilde forstaa den, eller fordi den vilde saare ham. Men vi tage os det dog sikkert i det daglige Liv alt for let i denne Hen- seende. Dels af utidig Høflighed, dels af Magelighed, dels af Mangel paa Mod udstrække vi Brugen af Nødløgn langt videre end nødvendigt og berettiget. 6. Naar vi fastholde, at Sandheden er i sin Vorden, blive Tolerance og Pietet let forenelige med Sandhedskærlig- heden. Vi befinde os alle, hver for sig, paa forskellige Trin af Tilnærmelse til Sandheden. En skarp Grænselinie mellem nogle, som have Sandheden, og andre, som ikke have den, kan ikke drages. Sandheden er saa mægtig og saa nøje for- bunden med Virkeligheden, at Ingen selv med sin bedste Villie fuldstændig kan isolere sig fra den. Det er jo Virkeligheden, Berøringen og Vexelvirkningen med de virkelige Forhold, der opdrager til Sandhed, og Ingen kan helt slippe for at faa Del i denne Opdragelse. Men Opdragelsen kan være lang og be- sværlig, og hvor langt den Enkelte naar, beror paa mange- haande Betingelser. Tolerancen (for at beholde dette stygge Ord for en smuk Ting) slaar' ikke af paa Sandheden, men udspringer af Indsigt i Erkendelsens haarde Tilblivelsesvilkaar. Den, der slutter saaledes: »der kan kun være én Sandhed; hvis jeg