Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

166 XIII. Indledning og Inddeling. til at søge Samkvem med andre. *) Det paa Interessernes indbyrdes Suppleren eller paa Interessernes Fællesskab be- roende Samkvem kan saaledes virke opdragende. Rent etisk er Samfundet først, naar det er Sympatien, som er det for- bindende; men det er af stor Vigtighed, at allerede de ydre Livsvilkaar virke forbindende. — Dog er det ikke blot egoistiske Formaal, som paa denne Maade kunne grundlægge Samkvem og Samfund. Det er ogsaa saadanne Formaal, som ikke umiddelbart spille en Rolle i den egoistiske Kamp for Tilværelsen. Videnskab og Kunst, Religion og Menneske- kærlighed sætte Menneskene i fælles Bevægelse og føre cleni sammen om fælles og uselviske Formaal. — Denne Art Sam- fund, hvor den forbindende Kraft ligger i Formaalene, og hvor hverken umiddelbare sympatiske Instinkter eller ydre Tvang raade, kunne vi kalde det frie Kultursamfund. Dets Grænser ere ikke saa snevre som Familiens; ja, de strække sig langt videre, lige saa langt som Kulturen plejes; og det vil igen sige, at de tilsidst falde sammen med Menneske- slægtens Grænser. Endelig gives der et Samfund-, som adskiller sig fra de to foregaaende ved, at det ikke blot bygger paa naturlig Sym- pati eller paa Interessernes forbindende Kraft, men i sidste Instants støtter sig til-Magtanvendelse og Tvang. Hvad For- maal angaar, har Staten, eller kan den have, megen Lighed med Familien og det frie Kultursamfund. Den vil ikke blot opholde og sikre Livet for sine Medlemmer, men ogsaa virke for deres Fremgang i Kultur, baade materiel og ideel Kultur. Men overalt hvor den virker, staar Magten i Baggrunden. I Retten, som gælder i Staten, haves Indbegrebet af de for Magtanvendelsen fastsafte Regler. Ogsaa inden for Familien og det frie Kultursamfund kunne vi tale om Ret, naar vi derved forstaa Sædvane og Skik, saaledes som de under Ud- viklingens Gang umærkelig have dannet sig og uvilkaarlig føre til at behandle nye Forhold og Tilfælde paa lignende Maade som de tidligere af lignende Art. Historisk finde vi vel neppe Familie eller Kultursamfund uden ydre Tvang af *) Smign. Psykologi p. 283—285.