Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XV. Sociologiske Data, 173 at Kvinden, har en økonomisk Værdi, og hun skaanes som enhver kostbar Vare. Og selv hvor sligt ikke længere finder Sted, gives Ægtefællerne (især Kvinden) ofte bort uden frit Valg; Ægteskabet betragtes ikke’ som et Anliggende imellem de to Individer, men mellem de to Slægter, som forbindes ved dem, som forplantes gennem deres Børn, og hvis Ejen- dom gaar i Arv til dem. Ægteskabet er her ikke en person- lig Pagt, men et »Ætteforbund«.*) At Ægteskabsbrud straffes saa strengt i tidligere Tider, hænger sammen med, at Kvinden betragtes som Slægtens eller Mandens Eje.**) - Først hvor de to Individer vælge hinanden efter fri Tilskyndelse og med fri Beslutning, have vi den højeste Form for Ægteskab: det frie Monogami. 2. Hos mange opstaar der en vis Svimmelhed, naar de første Gang blive opmærksomme paa de store Forskelligheder i Ordningen af Ægteskabsforholdene rundt om paa Jorden og til de forskellige Tider. Tilfældighederne synes at herske, og det ene synes at kunne være lige saa godt som det andet, i hvert Tilfælde synes det, der én Gang er blevet praktiseret, allerede derved at faa en vis Autoritet for sig. Dersom f. Ex. Hetærisme har været almindelig, eller dog Tilnærmelser til Hetærisme, skulde det saa ikke kunne tænkes, at vi vendte tilbage til den igen? Hertil er at svare, at Prøvekortet, som Sociologien viser os, over de forskellige Ordninger af Ægte- skabet, vel er broget; men at der dog, som allerede antydet, viser sig en tydelig Sammenhæng mellem Idviklingen af det frie Monogami og Anerkendelsen af den individuelle Person- ligheds Betydning. Denne Sammenhæng skal i det følgende Kapitel nærmere paavises. Sociologien kan ghe Etiken Aæidi- fulde Fingerpeg, m6n døn er ikke absolut bssteininønde for Etiken. Selv om man kunde paavise en Udviklingsgang, der begyndte med Hetærismen og endte med det frie Monogami, vilde der endnu staa den Opgave tilbage for Etiken at paavise *) Smign. for Nordens Vedkommende: R. Keyser: Efterladte Skrifter. II. Kristiania 1867. p. 306. **) A. H. Post: Die Grundlage des Rechts und die Grundzüge seiner Entwickelung’sgeschichte. Oldenburg' 1884. p. 374 ff. Fustel de Coulanges: La cite antique. 4 éd. p. 109.