Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XVI. Det frie Monogamt. 183 derimod, udviklet sig historisk, saa have vi blot at gaa videre i samme Retning, at hævde og udvikle hvad der er indledet. Hetærismen og de løse Forbindelser ere da Tegn paa, at Menneskenaturen endnu ikke er tillempet efter højere sociale Livsvilkaar, — at den endnu har for meget af Dyret i sig til at kunne virkeliggøre den egentlig menneskelige Form for Kønsliv. Det vil her stedse vise sig, at de to Bestræbelser. Humaniseringen og Emancipationen (XIII, 3) høre nøje sam- men. Jo brutalere og lavere en Karakter Kønslivet har, des mere staar det ogsaa tilbage i Henseende til Personlighedernes Frigørelse. Kun aandelig umyndige Individer lade sig bruge som blotte Midler for andres Lyst. Det mangler ikke paa Lidelser og Ulykker formedelst denne ufuldendte Udvikling. Der føres ofte her en fortvivlet Kamp mellem de forskellige Tendentser i den menneskelige Natur. Og Kampen vil blive lang. Udviklingen gaar paa det etiske Omraade langsomt fremad, ikke mindst, hvor det gælder om at indordne en af de mægtigste Naturtilskyndelser under etisk-sociale Love, der svare til et højere Livstrin end det, paa hvilket Mennesket skilte sig fra Dyret. Men den værste Løsning af all© vild© vær© at slaa af paa Idealet. Det vilde kun være Begyndelsen til en Tilbagegang. — Lovbud, Tvang og farisæisk Moraliseren ville kun udrette lidet. Kn sund, og harmonisk. Opdragelse, en levende Sans for det personlige Livs Ret hos alle, en varm Menneskekærlighed ville give den bedste Støtte i Kampen. Det gælder især at hindre, at Køns- livet isoleres fra det øvrige sjælelige Liv. Det skal paa en Gang øve sin dragende og begej strende Magt og have sin rette Begrænsning som en enkelt af Livets Former. Enhver, der i sin Livsførelse stræber i denne Retning, arbejder med paa et væsentligt Stykke af Menneskeslægtens Velfærd. — Hetærismens stadige Bestaaen er dog ikke blot at for- klare af, at Instinktet endnu har bevaret sin ubændige Ka- rakter, men ogsaa (for Kvindens Vedkommende) af, at materiel Nød. og legemlig og aandelig Forkommenhed hindre et rent menneskeligt Liv. Dersom det er sandt, at i London hver syvende og i Hamborg hver niende (yngre) Kvinde er en Skøge* *), *) O ettingen: Moralstatistik. 3 Aufl. p. 197. — I København * er lidt over 1 pCt. af Kvinder mellem 20 og 30 Aar Skøger. M. Rubin i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1887. p. 40.