Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
184 XVI. Det frie Monogami. saa er det ikke Naturinstinktet, som maa bære hele Skylden^ men det er materielle og sociale Forholds Virkninger, vi her have for os. Vi staa her over for en Forgrening af det store sociale Spørgsmaal, denne Afgrund, i hvilken vi fra saa mange Sider se ned. Det er den bitre Nød, som driver saa mange til at kaste sig selv bort. Bedre og selvstændigere Udvikling af de kvindelige Evner vil baade give Kvinden større Modstands- kraft ved at styrke hendes Selvfølelse, og skaffe hende bedre Udsigter til at fægte sig frem i Verden. XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning. 1. Alt hvad der deler Menneskene i forskellige Lejre? kan blive en Hindring for Ægteskabet mellem Individei’, der ellers vilde føle Tilbøjelighed for hinanden. Men den egentlige Grund ligger dog ogsaa i saadanne Tilfælde i de Karakter- forskelligheder, der betinge de modstridende Retninger. Ti Erfaring viser, at hverken religiøse eller nationale eller politiske Modsætninger ere absolute Hindringer for lykkelig ægteskabelig Forbindelse. Det kommer ikke saa meget an paa Overens- stemmelse i Anskuelser, som paa Overensstemmelse i Karak- terer, saa at disse enten ligne hinanden eller supplere hinanden. Fra et strengt teologisk Synspunkt ere »blandede« Ægteskaber naturligvis forkastelige. Gamle Kirkelærere betragtede dem som Hor; Katolicismen forbyder dem; moderne protestantiske Teo- loger lade sig nøje med at betegne dem som »monstrøse«. Det kan heller ikke negtes, at Muligheden af ægteskabelig Forbin- delse mellem Individer af forskellig Tro tyder paa en Svækkelse af den konfessionelle Lidenskab. Men den humane Etik ser ingen Ulykke i en saadan Svækkelse, naar der kun ikke følger almindelig aandelig Lunkenhed. og Blaserethed med. Den betragter saadanne Forbindelser, hvor de lykkes, som Udtryk for Naturens Sejr over unaturlige Skranker. Den antager, at der meget vel bag forskellig Trosbekendelse kan ligge et dybt