Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning.
fordømmes til Lidelse og Undergang. Den store Dødelighed
blandt nyfødte Børn, som man har kaldet den moderne Moloks-
dyrkelse*), kan kun hindres, naar der ikke sættes flere Børn
i Verden', end der kan finde Pleje og Næring under de givne
Forhold. Børn blive jo dog ikke til af sig selv uden Forældrenes
Vidende og Villie. Hvorledes den Enkelte kan fyldestgøre det
Ansvar, som her paahviler ham, er et Spørgsmaal, der snarere
hører under Medicinens end under Etikens Afgørelse.
3. En dybt liggende Følelse, hvis første Kilde og Motiv
det ikke er let at paavise, opfylder nu de fleste Mennesker
med Afsky og Rædsel ved Tanken om en kønslig Forbindelse
mellem Forældre og Børn eller mellem Søskende indbyrdes.
Hos vilde Folk ere derimod saadanne Forbindelser hyppige**);
dog fremtræder tidlig forskellig Skik hos forskellige Stammer.***)
Sociologisk kan hin Følelse maaske sættes i Forbindelse med
den hos saa mange Folk herskende Skik, at Hustruen skal
hentes fra en anden Stamme end Mandens egen; men selve
denne Skiks (Exogamiets) Opstaaen er endnu ikke ret forklaret.
I den indiske og i den middelalderlige Lovgivning findes som
bekendt strenge Forbud mod Ægteskab ogsaa med fjernere
Slægtninge indtil sjette eller syvende Gi’ad. Efter den i
protestantiske Lande raadende Skik er kun Ægteskab mellem
de nærmeste Slægtninge utilstedeligt. Hvilken saa den socio-
logiske Forklaring heraf maatte væref), vil den etiske Be-
grundelse findes i følgende Betragtning, ff)
*) Rümelin: Reden und Aufsätze. Freiburg u. Tübingen. 1875.
p. 331 f.
**) Spencer: Principles of Sociology. I, p. 636 f. 680.
***) Snorre Sturleson: Ynglingesaga, Kap. 4: »Da Njord var
hos Vanerne, havde han havt sin Søster til Ægte; ti saa tillod.
Loven der . . . Men hos Aserne var det forbudt at have saa
nære Frænder til Ægte.«
■f) Det er neppe rimeligt, at det er Erfaringer om Afkommets
Svækkelse ved Ægteskab mellem Nærbeslægtede, som have
virket bestemmende. En saadan Svækkelses Nødvendighed er
det ikke hidtil lykkedes at paavise. — Findes der først i en
Familie sygelige Anlæg, ville disse naturligvis forplantes og
forøges ved gentagne Forbindelser mellem Familiemedlemmer.
Den findes i det væsentlige allerede hos den jødiske Filosof
Maimonides i det 12teAarhundrede. (Stäudlin: Geschichte der
Vorstellungen und Lehren von der Ehe. Göttingen 1826. p. 457).