Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

186 XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning. fordømmes til Lidelse og Undergang. Den store Dødelighed blandt nyfødte Børn, som man har kaldet den moderne Moloks- dyrkelse*), kan kun hindres, naar der ikke sættes flere Børn i Verden', end der kan finde Pleje og Næring under de givne Forhold. Børn blive jo dog ikke til af sig selv uden Forældrenes Vidende og Villie. Hvorledes den Enkelte kan fyldestgøre det Ansvar, som her paahviler ham, er et Spørgsmaal, der snarere hører under Medicinens end under Etikens Afgørelse. 3. En dybt liggende Følelse, hvis første Kilde og Motiv det ikke er let at paavise, opfylder nu de fleste Mennesker med Afsky og Rædsel ved Tanken om en kønslig Forbindelse mellem Forældre og Børn eller mellem Søskende indbyrdes. Hos vilde Folk ere derimod saadanne Forbindelser hyppige**); dog fremtræder tidlig forskellig Skik hos forskellige Stammer.***) Sociologisk kan hin Følelse maaske sættes i Forbindelse med den hos saa mange Folk herskende Skik, at Hustruen skal hentes fra en anden Stamme end Mandens egen; men selve denne Skiks (Exogamiets) Opstaaen er endnu ikke ret forklaret. I den indiske og i den middelalderlige Lovgivning findes som bekendt strenge Forbud mod Ægteskab ogsaa med fjernere Slægtninge indtil sjette eller syvende Gi’ad. Efter den i protestantiske Lande raadende Skik er kun Ægteskab mellem de nærmeste Slægtninge utilstedeligt. Hvilken saa den socio- logiske Forklaring heraf maatte væref), vil den etiske Be- grundelse findes i følgende Betragtning, ff) *) Rümelin: Reden und Aufsätze. Freiburg u. Tübingen. 1875. p. 331 f. **) Spencer: Principles of Sociology. I, p. 636 f. 680. ***) Snorre Sturleson: Ynglingesaga, Kap. 4: »Da Njord var hos Vanerne, havde han havt sin Søster til Ægte; ti saa tillod. Loven der . . . Men hos Aserne var det forbudt at have saa nære Frænder til Ægte.« ■f) Det er neppe rimeligt, at det er Erfaringer om Afkommets Svækkelse ved Ægteskab mellem Nærbeslægtede, som have virket bestemmende. En saadan Svækkelses Nødvendighed er det ikke hidtil lykkedes at paavise. — Findes der først i en Familie sygelige Anlæg, ville disse naturligvis forplantes og forøges ved gentagne Forbindelser mellem Familiemedlemmer. Den findes i det væsentlige allerede hos den jødiske Filosof Maimonides i det 12teAarhundrede. (Stäudlin: Geschichte der Vorstellungen und Lehren von der Ehe. Göttingen 1826. p. 457).