Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

188 XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning. skabet faar sin etiske Gyldighed ved den frie Erklæring mellem de to Personer selv, og Statens Opgave kan kun være Hen at fastsætte og hævde de Rettigheder og Pligter, de derved overtage. Det er en Forvexling af Skal og Kærne, naar man betragter den officielle Konstatering af Ægteskabet som dets etiske Stiftelse. Dette gælder hvad enten den officielle Kon- statering sker paa kirkelig eller paa borgerlig Vis. — Efter den katolske Lære var Ægteskabet et Sakrament, der forrettes af Mand og Kvinde, selv naar de indgaa deres Forbindelse uden Præst og uden Vidner; og det var derfor en Inkonse- kvent«, naar Tridentinerkoncilet fastslog den kirkelige Vielses Nødvendighed.*) De Bestemmelser, som Statens Love indeholde angaaende Ægteskabet, angaa ikke blot Betingelserne for, at retslige Virk- ninger kunne flyde af det, men sigte ogsaa til at fastsætte Forholdet mellem Ægtefællerne indbyrdes. De bære endnu i høj Grad Præget af den gamle Forestilling om, at Manden er Kvindens Herre, og at hun er lians Tugt undergiven. — Efter en Sædvanelov i Staten New York, der bestod til den nyeste Tid, havde Manden Ret til at revse sin Kone med en Stok, naar denne blot ikke var tykkere end Overdommerens Tommel- finger. Man maa for de amerikanske Kvinders Skyld haabe, at Overdommerne som Regel ikke have været korpulente Folk. — I det frie Monogamis Natur ligger det, at Kvindens rets- lige Stilling i Ægteskabet maa være sideordnet med Mandens. Der bør ikke uden hendes Samtykke kunne raades over hendes Arv eller erhvervede Ejendom. Og hun bør have Medbestemmelsesret ved alle vigtige Afgørelser, der angaa Denne Inkonsekvent» blotter Paolo Sarpi paa en meget klar Maade i sin Tridentinerkoncilets Historie. (Fransk Overs, ved Amelot de la Houssaie. Amsterdam 1686. p. 765). — At hemmelige Ægteskaber ogsaa i den første protestantiske Kirke betragtedes som gyldige, ses af Peter Plades Visitatsbog (udg. af S. Grundtvig, p. 82 f), hvor den offentlige Konstatering i Kirken blot anbefales ved Vigtigheden i retslig Henseende af, at der er Vidner om Ægteskabets Indgaaelse. — Smlgn. om dette og dermed beslægtede Spørgsmaal: J. Nellem a nn; Retshistoriske Bemærkninger om kirkelig Vielse. (Historisk Tidsskrift. Femte Række. Første Bind).