Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning. 189 fælles Interesser. Faktisk øver hun vel i Regelen en stor Indflydelse» og har et etisk Ansvar for de Beslutninger, som tages; men dette Ansvar vil skærpes, naar hun har juridisk Medbestemmelsesret. Hvor hun ikke kan bifalde Mandens Dispositioner, bør hun i det mindste kunne sikre sine Børn og sig selv mod truende Fordærv.*) Jo mere aandelig ud- viklet hun bliver ved en forbedret Opdragelsesmaade, jo større Selvstændighed og praktisk Erfaring hun vinder ved rigere Lejlighed til at lære Livet omkring sig at kende, — des bedre vil en saadan Ordning kunne bestaa uden at medføre Hindring for fornuftige og berettigede Foretagender. — Naar Hustruens Rettigheder fastsættes ved Ægteskabets Indgaaelse som noget selvfølgeligt, vil der ikke ligge noget deri, som kan krænke det inderlige Forhold mellem Ægtefællerne, og der vil dog være tilvejebragt et Værn, dersom Uenighed og Mis- stemning skulde indtræde. 5. At Monogamiet hersker i Europa, skyldes vist nok især Romerretten. Vort Ægteskab er det romerske, med Af- skaffelse af den vHkaarlige Ret til Skilsmisse, som fra Slut- ningen af Republikens Tid spillede saa stor en Rolle.**) Efter den strenge kristelige Lære er Skilsmisse utilstedelig, uden hvor der foreligger fysisk Utroskab. Men det gaar her en overspændt idealistisk Retning, som saa ofte, at den netop kommer til at lægge overdreven og unaturlig Vægt paa den *) Hvor meget Kvinden kan udrette selv uden juridisk Ret, ses af den Maade, hvorpaa Arbejdernes Hustruer i Rochdale benyt- tede den berømte Brugsforening der. »Mange gifte Kvinder blive Medlemmer, fordi deres Mænd ikke ville gøre sig den Ulejlighed; andre træde ind i den til Selvforsvar, for at hindre Mændene i at øde deres Penge til Drik. Manden kan ikke tage de Sparepenge, som staa paa Konens Navn, ud, naar hun ikke undertegner Anvisningen. Vel kan efter den gældende Lov Manden ved en lovlig Proces komme i Besiddelse af Pengene; men en Proces tager Tid, og før Loven kan sættes i Gang, bliver Manden ædru og kommer paa bedre Tanker.« (Stuart Mill: Principles of Political Economy. IV, 7, 6). **) Smlgn. Henry Maine: Early History of Institutions, p. 60. Lecky: History of European Morality. II, p. 316. Renan: Marc Auréle. p. 547. — Hos Jøderne skal (i Følge Lagarde: Deutsche Schriften. Gesammtausgabe. Göttingen 1886. p, 29) Polygamiet have holdt sig til omtrent Aar 1000.