Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning.
189
fælles Interesser. Faktisk øver hun vel i Regelen en stor
Indflydelse» og har et etisk Ansvar for de Beslutninger, som
tages; men dette Ansvar vil skærpes, naar hun har juridisk
Medbestemmelsesret. Hvor hun ikke kan bifalde Mandens
Dispositioner, bør hun i det mindste kunne sikre sine Børn
og sig selv mod truende Fordærv.*) Jo mere aandelig ud-
viklet hun bliver ved en forbedret Opdragelsesmaade, jo større
Selvstændighed og praktisk Erfaring hun vinder ved rigere
Lejlighed til at lære Livet omkring sig at kende, — des
bedre vil en saadan Ordning kunne bestaa uden at medføre
Hindring for fornuftige og berettigede Foretagender. — Naar
Hustruens Rettigheder fastsættes ved Ægteskabets Indgaaelse
som noget selvfølgeligt, vil der ikke ligge noget deri, som kan
krænke det inderlige Forhold mellem Ægtefællerne, og der vil
dog være tilvejebragt et Værn, dersom Uenighed og Mis-
stemning skulde indtræde.
5. At Monogamiet hersker i Europa, skyldes vist nok
især Romerretten. Vort Ægteskab er det romerske, med Af-
skaffelse af den vHkaarlige Ret til Skilsmisse, som fra Slut-
ningen af Republikens Tid spillede saa stor en Rolle.**) Efter
den strenge kristelige Lære er Skilsmisse utilstedelig, uden
hvor der foreligger fysisk Utroskab. Men det gaar her en
overspændt idealistisk Retning, som saa ofte, at den netop
kommer til at lægge overdreven og unaturlig Vægt paa den
*) Hvor meget Kvinden kan udrette selv uden juridisk Ret, ses
af den Maade, hvorpaa Arbejdernes Hustruer i Rochdale benyt-
tede den berømte Brugsforening der. »Mange gifte Kvinder
blive Medlemmer, fordi deres Mænd ikke ville gøre sig den
Ulejlighed; andre træde ind i den til Selvforsvar, for at hindre
Mændene i at øde deres Penge til Drik. Manden kan ikke
tage de Sparepenge, som staa paa Konens Navn, ud, naar hun
ikke undertegner Anvisningen. Vel kan efter den gældende
Lov Manden ved en lovlig Proces komme i Besiddelse af
Pengene; men en Proces tager Tid, og før Loven kan sættes
i Gang, bliver Manden ædru og kommer paa bedre Tanker.«
(Stuart Mill: Principles of Political Economy. IV, 7, 6).
**) Smlgn. Henry Maine: Early History of Institutions, p. 60.
Lecky: History of European Morality. II, p. 316. Renan:
Marc Auréle. p. 547. — Hos Jøderne skal (i Følge Lagarde:
Deutsche Schriften. Gesammtausgabe. Göttingen 1886. p, 29)
Polygamiet have holdt sig til omtrent Aar 1000.