Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
190 XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning. rent fysiske Side af Sagen. Der kan være en Utroskab i Sind og Villie, der er fordærveligere for det hele Eorhold end den fysiske Utroskab. Ægteskabet kan efter dets indre Aand og Kærne være opløst ved, at den Følelse, der skulde bære og besjæle det, er borte. Naar Livet er borte, kan den ydre Form vel holdes oppe ved Tvang, men den har da ingen Værdi. Ærlighed og Oprigtighed er en Livsbetingelse i det ægteskabelige Forhold; hvor den mangler, kan den frie, ube- tingede Hengivelse ikke finde Sted. Resignation og Selv- beherskelse kunne udrette store Ting; men der er en Grænse for deres Evne, og naar selve den besjælende Følelse er helt udtørret, kan den ikke erstattes ved noget andet. Der behøver, som allerede tidligere (XVI, 3) vist, ikke at være Skyld paa nogen af Siderne, og Forholdet kan dog blive grundulykkeligt. De ulykkelige Følger strække sig over hele Hjemmet. Fjernhed og Kulde, eller endog Bitterhed og Fjend- skab mellem Forældrene vil for Børnene være den fordærve- ligste Atmosfære at opvoxe i. Dersom den retslige Ordning skal være en Støtte for det etiske Familieliv, maa den derfor ikke sætte for store Hin- dringer for Skilsmisse. Derved vilde den nedværdige Ægte- skabet til en Tvangsinstitution. Af Hensyn til de forskellige Individers Interesser maa der være foreskrevet bestemte Former for Ægteskabets Opløsning saa vel som for dets Indgaaelse. Ved disse Former beskyttes Ægtefællerne ikke blot mod hin- andens Overgreb, men ogsaa hver for sig mod sin egen Overilelse. Der bør gaa en vis Tid, inden den fuldstændige Skilsmisse indtræder; og denne Tid bør være længere, naar det kun er den ene Part, der ønsker Skilsmissen. Troskaben har sin Ret og bør have Tid til at prøve sin Magt. Det var en for vidt dreven Individualisme, naar Wilhelm v. Humboldt i sit Ungdomsskrift om Statens Grænser ansaa den ene Parts erklærede Ønske for tilstrækkeligt til at ophæve Ægteskabet. Der vil i den Lidelse, et ægteskabeligt Liv, som ender med Skilsmisse, medfører, ligge Advarsel nok for dem, der paa Grund af Letheden ved at opnaa Skilsmisse vilde vise Letsindighed i at indgaa Ægteskab, saa man behøvei ikke at frygte for, at en liberal Skilsmisselovgivning skulde svække den almindelige Agtelse for Ægteskabet. I btaten Indiana,