Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
XVII. Om Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning.
rent fysiske Side af Sagen. Der kan være en Utroskab i
Sind og Villie, der er fordærveligere for det hele Eorhold end
den fysiske Utroskab. Ægteskabet kan efter dets indre Aand
og Kærne være opløst ved, at den Følelse, der skulde bære
og besjæle det, er borte. Naar Livet er borte, kan den ydre
Form vel holdes oppe ved Tvang, men den har da ingen
Værdi. Ærlighed og Oprigtighed er en Livsbetingelse i det
ægteskabelige Forhold; hvor den mangler, kan den frie, ube-
tingede Hengivelse ikke finde Sted. Resignation og Selv-
beherskelse kunne udrette store Ting; men der er en Grænse
for deres Evne, og naar selve den besjælende Følelse er helt
udtørret, kan den ikke erstattes ved noget andet. Der
behøver, som allerede tidligere (XVI, 3) vist, ikke at være
Skyld paa nogen af Siderne, og Forholdet kan dog blive
grundulykkeligt. De ulykkelige Følger strække sig over hele
Hjemmet. Fjernhed og Kulde, eller endog Bitterhed og Fjend-
skab mellem Forældrene vil for Børnene være den fordærve-
ligste Atmosfære at opvoxe i.
Dersom den retslige Ordning skal være en Støtte for det
etiske Familieliv, maa den derfor ikke sætte for store Hin-
dringer for Skilsmisse. Derved vilde den nedværdige Ægte-
skabet til en Tvangsinstitution. Af Hensyn til de forskellige
Individers Interesser maa der være foreskrevet bestemte Former
for Ægteskabets Opløsning saa vel som for dets Indgaaelse.
Ved disse Former beskyttes Ægtefællerne ikke blot mod hin-
andens Overgreb, men ogsaa hver for sig mod sin egen
Overilelse. Der bør gaa en vis Tid, inden den fuldstændige
Skilsmisse indtræder; og denne Tid bør være længere, naar
det kun er den ene Part, der ønsker Skilsmissen. Troskaben
har sin Ret og bør have Tid til at prøve sin Magt. Det var
en for vidt dreven Individualisme, naar Wilhelm v. Humboldt
i sit Ungdomsskrift om Statens Grænser ansaa den ene Parts
erklærede Ønske for tilstrækkeligt til at ophæve Ægteskabet.
Der vil i den Lidelse, et ægteskabeligt Liv, som ender
med Skilsmisse, medfører, ligge Advarsel nok for dem, der
paa Grund af Letheden ved at opnaa Skilsmisse vilde vise
Letsindighed i at indgaa Ægteskab, saa man behøvei ikke at
frygte for, at en liberal Skilsmisselovgivning skulde svække
den almindelige Agtelse for Ægteskabet. I btaten Indiana,