Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XVII. Om Ægteskabets Jndgaaelse og Opløsning. 191 som i mange Aar liar havt liberale Skilsmisselove, er Familie- livet lige saa smukt og varigt, som i New York og Syd Karolina, hvoi’ det kun kan opløses af én Aarsag.*) Strenge Ægteskabslove (særlig: Forbud eller Hindringer mod Fraskiltes Giftermaal) have aldrig vist sig i Stand til at hævde og fremme Sædeligheden. De kue og binde de rene og ædle Naturer; de letfærdige lade sig ikke binde, men finde altid deres Ud- veje. I katolske Lande som f. Ex. Italien, hvor Skilsmisse ikke er tilladt, ere de ægteskabelige Forhold i mange Kredse i højeste Grad nedværdigede, saa at man forlanger Ret til Skilsmisse for at værne om Ægteskabets Hellighed og Værdig- hed.**) Skilsmissens Hyppighed afhænger, efter en fransk Statistikers Mening, ikke af Lovene, men af Sæder, Religion, Race, Stand. Skilsmisser synes tillige at være hyppigst i de Lande, hvor ogsaa Selvmord er hyppigst, og hvor der altsaa findes flest Mennesker, der have Vanskelighed ved at bevare Ligevægten i Livets forskellige Forhold (individus mal équili- brés). Det er hyppigst Kvinden, som ønsker Skilsmisse; og denne er forholdsvis sjelden, hvor der er Børn.***) 2. Kvindens Stilling og Vilkaar. XVIII. Sociologiske Data. 1. En Undersøgelse af Kvindens etiske Stilling danner et naturligt Supplement til den foregaaende Lære om det frie Monogami. Det viste sig, at dette først ret virkeliggøres, naar ikke blot Manden, men ogsaa Kvinden har Evne og Ret til at *) History of Women Suffrage. Boston 1878. I, p. 742. — Smign. Lecky: History of European Morality. II, p. 325 f. **) Mantegazza: Die Physiologie der Liebe. Kap. 20 og 21. ***) J. Bertillon i Dictionnaire des sciences anthropologiques. p. 384-385. — Smign. hermed H. Westergaards Afhandling i »Nationaløkonomisk Tidsskrift», 1887.