Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

 208 XXI. Etik og Pædagogik. træffeligste pædagogiske System til Grund, naar talrige ube- vogtede Øjeblikke rive ned, hvad Systemet har bygget op. 4. Paa den intellektuelle Opdragelses Omraade synder man mod Sætningen om Barndomslivets selvstændige Betyd- ning, naar man vil udvikle og øve Barnets Evner ved Midler, der ikke have nogen Interesse eller Værdi i sig selv. Saaledes naar man begrunder Nytten af grammatiske Bamser med, at de styrke Hukommelsen. Hvad der bruges til Udvikling af de formelle Evner, bør være noget, som ogsaa ved sit Indhold kan have Interesse, saaledes at der kan føles Tilfredsstillelse ved at have tilegnet sig det. Og ved den intellektuelle Opdragelse er det af den største Betydning, at Selvvirksomheden vækkes. Saa forskellige end Barnealderen og den voxne Alder kunne være, saa stemme de dog overéns i, at det højeste, som kan naas, er at virke med sin egen Kraft i en betydningsfuld Sags Tjeneste. Det er muligt for Barnet paa dets Vis, saa vel som for den voxne paa lians Vis. Det Stof, man fordrer, at Barnet skal tilegne sig, maa derfor lægges saaledes til Rette, at Barnet kan blive selvvirksomt, hvad enten det er Fantasien eller Forstanden, det særlig kommer til at arbejde med. Ved Selvvirksomhed kommer Barnet til at føle Glæde ved Arbejdet, uden at ane, at det derved tillige lægger den bedste Grund til sin egen Fremtid. Det Arbejde at lære ligger, som Dühring træf- fende har bemærket*), imellem Legen, dei' overvinder selv- skabte Hindringer, og det egentlige Arbejde, der overvinder virkelige., objektive Hindringer; de Hindringer, Lærearbejdet «kål overvinde, ere de, der ligge i Trægheden og Uøvetheden. Kun et idealt pædagogisk System vilde fuldstændig kunne forene de to Hensyn: at give Barndommen dens selvstændige Betydning og dog lade den være en Forberedelsestid. Men alle Reformtanker i Pædagogiken pege i den Retning. At der vil være store Vanskelighedei' for disses fulde Gennemførelse, følger af sig selv. Det ligger allerede i, at det er voxne, som opdrage; Insektet kan aldrig ganske forstaa Larven. Foreløbig er det et stort Gode, at Opmærksomheden er saa stærkt vakt for Opdragelsens Betydning. Er det for de voxne saa over- ) Der Werth des Lebens. 2 Ausg. p. 95.