Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XXIII. Frihed og Kultur. 219 vendelse. Ikke blot er Friheden et afledet Princip, men det kan ofte — baade som Maal og Middel — kun indirekte an- vendes, da de Individer, der skulle gøres frie, kunne behøve Støtte og Omsorg for at naa saa vidt, at de kunne virke paa egen Haand. Anvendelsen af aandelig og fysisk Magt kan være berettiget i Frihedens Navn; men Anvendelsen af Magt eller Tvang, Autoritetsprincip et i enhver Form er dog stedse afledet i Forhold til Frihedsprincipet, lige som selve Frihedsprincipet er det i Forhold til Velfærdsprincipet. Velfærd er Maal; Frihed er baade Maal og Middel; men Autoritet er egentlig kun Middel, et Middel, der en Gang kan tænkes at have udspillet sin Rolle. Kun naar Autoriteten indtager den herved anviste Plads, er den af etisk Natur. Mellem Autoritetsprincip et og Friheds- principet staar den store Kamp i Historien. Det er de to Kræfter, hvis Vexelvirkning bestemmer den sociale Udvikling. De have hver sin Tid og sit Omraade, som bestemmes ved Velfærdsprincipet. — Det gøi’ naturligvis en meget stor Forskel, om Autoriteten anvendes som Opdragelsesmiddel eller som et ubetinget Princip. Den. hele Aand og Maade bliver en anden, hvor den betragtes som Middel, end hvor den betragtes som Maal. Naturligvis forudsættes det her, at Anerkendelsen af, at Autoritetsanvendelsen kun er Middel, er oprigtig. Ti det er meget vel muligt at have en abstrakt Begejstring for Friheden som et fjernt Maal og dog i sin virkelige Færd anvende Magt og Myndighed'paa den mest brutale Maade. 3. Det var det 18. Aarliundredes store Ære, at det op- dagede Frihedsprincipet og dermed fastslog en af de vigtigste Betingelser for en højere menneskelig Samfundsorden. Men i sin Begej string for det nye Princip oversaa man ikke blot dets afledede Natur og de Begrænsninger, det underligger; man op- stillede ogsaa som selvindlysende og oprindelig Rettighed, hvad der først successivt har arbejdet sig frem i Historien og stedse kun tilnærmelsesvis kan virkeliggøres gennem historisk Udvikling. Ufriheden opstaar ved Arbejdets Deling. En at de simpleste Former for Arbejdsdeling er den, at den stærkere læsser alt ubehageligt Arbejde paa den svageres Skuldre. Kvinder og Børn vare de første Slaver. Den overvundne Fjende gøres