Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXIII. Frihed og Kultur.
219
vendelse. Ikke blot er Friheden et afledet Princip, men det
kan ofte — baade som Maal og Middel — kun indirekte an-
vendes, da de Individer, der skulle gøres frie, kunne behøve
Støtte og Omsorg for at naa saa vidt, at de kunne virke paa
egen Haand. Anvendelsen af aandelig og fysisk Magt kan være
berettiget i Frihedens Navn; men Anvendelsen af Magt eller
Tvang, Autoritetsprincip et i enhver Form er dog stedse afledet
i Forhold til Frihedsprincipet, lige som selve Frihedsprincipet
er det i Forhold til Velfærdsprincipet. Velfærd er Maal; Frihed
er baade Maal og Middel; men Autoritet er egentlig kun Middel,
et Middel, der en Gang kan tænkes at have udspillet sin
Rolle.
Kun naar Autoriteten indtager den herved anviste Plads,
er den af etisk Natur. Mellem Autoritetsprincip et og Friheds-
principet staar den store Kamp i Historien. Det er de to
Kræfter, hvis Vexelvirkning bestemmer den sociale Udvikling.
De have hver sin Tid og sit Omraade, som bestemmes ved
Velfærdsprincipet. — Det gøi’ naturligvis en meget stor Forskel,
om Autoriteten anvendes som Opdragelsesmiddel eller som et
ubetinget Princip. Den. hele Aand og Maade bliver en anden,
hvor den betragtes som Middel, end hvor den betragtes som
Maal. Naturligvis forudsættes det her, at Anerkendelsen af,
at Autoritetsanvendelsen kun er Middel, er oprigtig. Ti det er
meget vel muligt at have en abstrakt Begejstring for Friheden
som et fjernt Maal og dog i sin virkelige Færd anvende Magt
og Myndighed'paa den mest brutale Maade.
3. Det var det 18. Aarliundredes store Ære, at det op-
dagede Frihedsprincipet og dermed fastslog en af de vigtigste
Betingelser for en højere menneskelig Samfundsorden. Men i
sin Begej string for det nye Princip oversaa man ikke blot dets
afledede Natur og de Begrænsninger, det underligger; man op-
stillede ogsaa som selvindlysende og oprindelig Rettighed, hvad
der først successivt har arbejdet sig frem i Historien og
stedse kun tilnærmelsesvis kan virkeliggøres gennem historisk
Udvikling.
Ufriheden opstaar ved Arbejdets Deling. En at de simpleste
Former for Arbejdsdeling er den, at den stærkere læsser alt
ubehageligt Arbejde paa den svageres Skuldre. Kvinder og
Børn vare de første Slaver. Den overvundne Fjende gøres