Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

220 XXIII. Frihed og Kultur. til Slave, naar de kannibalske Instinkter ikke føre til, at han strax fortæres. Den økonomiske Interesse virker, hvor etiske Motiver endnu ikke kunne virke. Medens et omvankende Jæger- folk ofte vil være nødt til at skille sig ved de overvundne, vil et Nomadefolk eller en agerdyrkende Stamme finde deres Regning ved at benytte sig af deres Arbejdskraft. Hvad der først grundlægges af egoistiske Motiver og betegner et økonomisk Fremskridt, bliver til et etisk Fremskridt, idet Samlivet og den Omsorg for andre, som egoistisk og økonomisk Interesse moti- verer, udvikle Sympatien, i hvert Tilfælde til en vis Grad. Det er i Herrens egen Interesse, at Slavens Sundhed og Kraft ikke lide. Dette Forhold træder især frem, hvor der findes Livegenskab eller Vornedskab, ikke personligt Slaveri. Og- saa dette skyldes Egoisme og økonomiske Motiver. Livegen- skabet kan opstaa dels ved Erobring, dels ved Ovei’gang fra personlig Slavestilling til Bundethed ved Jorden, dels ved at frie Mænd i farefulde Tider give sig under mægtigeres Be- skyttelse, og dette Beskyttelsesforhold saa — maaske ved vil- kaarlig Tvang fra Beskytterens Side — gaar over til Stavns- bundethed. Dets Udvikling forudsætter, at der henligger store Omraader af udyrket Jord, som kun paa denne Maade kunne gøres frugtbringende*). Den Livegne har et større personligt Spillerum end Slaven, flere Motiver til Arbejde og Selvudvikling. Og Forholdet mellem Jorddrot og Livegne behøver ikke blot at være et Magtforhold. Jorddrotten har den Pligt at værne om sine Undergivne, og han staar som Mellemled mellem dem og den øverste Statsmagt. Arbejdsdelingen bliver nu den, at nogle skulle øve Sværdets og Aandens Værk, beskytte Samfundet og tænke for det, medens andre til Gengæld skulle besørge det materielle Arbejde. En saadan Arbejdsdeling fandtes alle- rede — med personligt Slaveri som Grundlag — hos Grækerne, og opstod ogsaa — med Livegenskab som Grundlag — i den kristelige Middelalder, kun at her Sværdets og Aandens Arbejde *) Smign. om de økonomiske og andre Motiver, som gore sig gældende, naar Livegenskab opstaar: Allen: De tre nordiske Rigers Historie 1497-—1536. I, p. 47 ff. — Wallace: Rusland. Dansk Overs. II, p. 129 ff.— Fournier: Les affranchissements du 5. au 13. siécle. (Revue historique. 1883) p. 51. — H. Spencer: Political Institutions, p. 292 ff.