Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXIII. Frihed og Kultur. 221 øvedes af forskellige Stænder. Da Ridderen hørte op at kæmpe, og da andre end Præsten begyndte at tænke, var den etiske Berettigelse af denne sociale Ordning forbi. Frihedsprincipet havde allerede den stoiske Filosofi og Kristendommen udtalt uden at drage de praktiske, sociale Konsekventser af det (hvilket igen hang sammen med, at de kun betragtede Friheden som Maal, ikke ogsaa som Middel). Nu kom den Tid, da det kunde proklameres som socialt Princip. Men at dette kunde ske paa praktisk Maade, skyldtes den Omstændighed, at Friheden alle- rede længe havde rørt sig. Paa Industriens og Handelens Om- raade havde der virket Mennesker, som hverken vare Livegne eller Jorddrotter. Det var deres Erfaringer — og den ved disse vundne Tillid, til de frie Kræfter, som bevirkede den store Tilslutning til Frihedsprincipet. Ved den store Række Emanci- pationer, der begynder i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede, virke økonomiske og etiske Motiver sammen, lige som paa tid- ligere Udviklingstrin. Kun paa raa Trin af Menneskevirksomhed kunne Slaver og Livegne gøre Fyldest. De have ikke den store Interesse for Arbejdet som de frie Mænd. De staa sig ikke ved at gøre mere end der lige netop forlanges af dem; det vilde jo kun føre til, at Fordringerne for Fremtiden forhøjedes. De have ingen Grund til at vise særegen Omsorg for Redskaber og Materiale, som ikke tilhører dem. Hvad der spildes, er kun til Tab for Herren. Emancipationerne have derfor nok saa meget været til Fordel for Arbejdsgiverne som for Arbej- derne, og Bondeemancipationen har medført en større Pro- duktivitet af Jorden*). *) Smlg-n. Roscher: Die Grundlagen der Nationalökonomie § 71. — v. d. Goltz: Landwirthschaft. (Schönbergs Handbuch. I), p. 580. — I et (hos Henry George: Social Problems. Kap. 15 aftrykt) Brev fra en tidligere Slaveejers Søn hedder det : »Plan- terne ere fornøjede med Forandringen. De sige: »Hvor dumt var det ikke af os at føre Krig for Slaveriets Skyld! Vi faa Arbejdet billigere nu, end da vi ejede Slaverne.« Hvorfor faa de det billigere? Fordi de i Form af Renter tage mere af Negerens Arbejde end de kunde under Slaveriet ; ti den Gang vare de nødte til at yde ham tilstrækkelig Føde, Klæder og Lægebehandling for at holde ham rask, og de nødtes af deres Samvittighed og af den offentlige Mening- saa vel som af Loven