Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

222 XXIII. Frihed og Kultur. Paa den anden Side, — hvor Arbejdet var af den Natur, at det øvede Arbejdernes Kraft og Intelligent®, dér frem- traadte baade Trangen til og Nødvendigheden af personlig Frihed. Haandværkerne have derfor i Regelen opnaaet denne før Landarbejderne. Den aandelige Selvstændighed vækkes ved Følelsen af Selvvirksomhed og Tilliden til sine egne Kræfter. Den frie Stræben overføres fra det ene Omraade til det andet. Naar det fysiske Arbejde gaar bedst med Frihed, saa maa det aandelige Arbejde ogsaa gaa bedst med Frihed. Men en vis aandelig Udvikling er overalt nødvendig, for at Trangen til Frihed skal føles. Ufrihed føles kun som et Onde af den, der stræber ud over de Skranker, der ere satte ham. Den Slave, der har en mild Herre, kan ofte langt bedre og sikrere faa sine materielle Fornødenheder tilfredsstillede end den frie Mand. Slaven føler sig ofte som et Barn og ønsker lige saa lidt Frihed, som Barnet ønsker at forlade sit Hjem. Han holdes borte fra enhver Lejlighed til at anstille Sammenligninger* *), og nye Ønsker og Drifter opstaa derfor ikke saa let hos ham. (Smign. VII, 3). Og da Udviklingen hæmmes, saa længe Ufriheden bestaar, idet baade Drift og Midler mangle til den, kan man heller ikke vente, at den blotte Proklamation af Friheden strax skal hidføre en helt ny Tilstand. Frihedens første Virkning ere sjelden aldeles heldige. Der foregaar jo en Overgang til helt nye Livsvilkaar, som Individets Natur endnu ikke har kunnet til at underholde ham, naar han ikke længere kunde arbejde. Nu ophører deres Interesse og deres Ansvar, naar de have faaet alt det Udbytte ud af ham, de formaa.« *) Det var i de nordamerikanske Slavestater under streng Straf forbudt at lære en Slave at læse og skrive, end sige at ind- føre Bøger, der handlede om Slaveemancipationen. Lyell: Reisen in Nordamerika. Deutsche Uebers. p. 118. 120. — Lyell anfører ogsaa Exempler paa, hvor glade og stolte Negerslaver kunde være ved deres Stilling. »Jeg tilstaar,« siger den be- rømte Naturforsker, »at man kan tænke og filosofere over denne ejendommelige og interessante Art af Forfængelighed, indtil man i den finder Beviset for den yderste sociale Nedvær- digelse; men det første Indtryk, den gjorde paa mig, var meget trøstende, saa at jeg umulig kunde føle en smertelig Medlidenhed med Folk, der følte sig saa overordentlig til- fredse.«