Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXIII. Frihed og Kultur. 223 lempe sig efter. De frigivne havde et ilde Ry paa sig i Rom. Hverken Negerslaverne eller de russiske Bønder kunde strax bruge deres Frihed paa rette Maade. Først successivt, gennem Overgangstilstande, der maaske vare i flere Slægtled, vil Mo- denheden kunne naas. Men naas fuldstændig kan den kun gennem selve Brugen af de frie Kræfter. Det gælder om at finde Former, i hvilke Selvvirksomheden kan bevæge sig, indtil den formaar at paatage sig de større Opgaver. 4. Man satte ved Proklamationen af Menneskerettighederne Formen over Indholdet, ja mente endog, at Formen kunde gøre det hele. Man oversaa, at den Grad, i hvilken Friheden til en given Tid kan virkeliggøres og gennemføres, beror paa en hel Række forskellige sociale Forhold. Inden for den gamle Samfundsorden vare Grænserne snevert dragne, og der var tunge Byrder at bære. Men af dem blandt de privilegerede, der opfattede deres Magt som et overdraget Hverv, udvistes der en Omsorg og en faderlig Følelse, som gjorde, at de af- hængige aldrig kunde føle sig aldeles forladte. Nu derimod, da Pligten faldt bort med Magten, stødtes det emanciperede Individ ud i Verden med sit Frihedsbrev i Haanden, uden maaske at vide, hvad det egentlig skulde bruge sin Menneske- rettighed og sin Frihed til. Et Beskyttelses- og Pietetsforhold blev pludselig forvandlet til et Retsforhold. Dette traadte ikke mindst frem ved Ophævelsen af de gamle Lav og de dertil knyttede Institutioner. Man ophævede derved enhver Organisation af Arbejdet og overlod til de Enkelte at fægte sig frem med egne Kræfter. — Karakteristisk nok var det den samme Tid, i hvilken man gjorde en skarp Adskillelse mellem Etik, Nationaløkonomi og Retslære og mente her at have tre aldeles sondrede Omraader for sig. I Nationaløkonomi skulde der kun tages Hensyn til Erh ver s driften; lod man blot den frit Spil, vilde Menneskenes økonomiske Interesser af sig selv komme i Harmoni. I Retslæren skulde der kun søges Be- tingelserne for en saadan ydre, mekanisk Ordning, at Sikkerhed og Frihed for alle blev mulig; den skulde holde sig til den ydre Handlen (Legaliteten) og ganske se bort fra Sindelaget (Moraliteten). Man gik tillige ud fra en Opfattelse, der betragtede ydre Forhold, Opdragelse og sociale Vilkaar som eneste Aarsag