Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXIII. Frihed og Kultur.
223
lempe sig efter. De frigivne havde et ilde Ry paa sig i Rom.
Hverken Negerslaverne eller de russiske Bønder kunde strax
bruge deres Frihed paa rette Maade. Først successivt, gennem
Overgangstilstande, der maaske vare i flere Slægtled, vil Mo-
denheden kunne naas. Men naas fuldstændig kan den kun
gennem selve Brugen af de frie Kræfter. Det gælder om at
finde Former, i hvilke Selvvirksomheden kan bevæge sig, indtil
den formaar at paatage sig de større Opgaver.
4. Man satte ved Proklamationen af Menneskerettighederne
Formen over Indholdet, ja mente endog, at Formen kunde
gøre det hele. Man oversaa, at den Grad, i hvilken Friheden
til en given Tid kan virkeliggøres og gennemføres, beror paa
en hel Række forskellige sociale Forhold. Inden for den gamle
Samfundsorden vare Grænserne snevert dragne, og der var
tunge Byrder at bære. Men af dem blandt de privilegerede,
der opfattede deres Magt som et overdraget Hverv, udvistes
der en Omsorg og en faderlig Følelse, som gjorde, at de af-
hængige aldrig kunde føle sig aldeles forladte. Nu derimod,
da Pligten faldt bort med Magten, stødtes det emanciperede
Individ ud i Verden med sit Frihedsbrev i Haanden, uden
maaske at vide, hvad det egentlig skulde bruge sin Menneske-
rettighed og sin Frihed til. Et Beskyttelses- og Pietetsforhold
blev pludselig forvandlet til et Retsforhold. Dette traadte
ikke mindst frem ved Ophævelsen af de gamle Lav og de
dertil knyttede Institutioner. Man ophævede derved enhver
Organisation af Arbejdet og overlod til de Enkelte at fægte
sig frem med egne Kræfter. — Karakteristisk nok var det den
samme Tid, i hvilken man gjorde en skarp Adskillelse mellem
Etik, Nationaløkonomi og Retslære og mente her at have tre
aldeles sondrede Omraader for sig. I Nationaløkonomi skulde
der kun tages Hensyn til Erh ver s driften; lod man blot den
frit Spil, vilde Menneskenes økonomiske Interesser af sig selv
komme i Harmoni. I Retslæren skulde der kun søges Be-
tingelserne for en saadan ydre, mekanisk Ordning, at Sikkerhed
og Frihed for alle blev mulig; den skulde holde sig til den
ydre Handlen (Legaliteten) og ganske se bort fra Sindelaget
(Moraliteten).
Man gik tillige ud fra en Opfattelse, der betragtede ydre
Forhold, Opdragelse og sociale Vilkaar som eneste Aarsag