Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

224 XXIII. Frihed, og Kultur. til alle Forskelligheder mellem Mennesker. Alle Mennesker — mente man — vare lige i Natur og Begavelse; det var kun de ydre Forhold, under hvilke de udviklede sig, der medførte Forskellighederne. Adam Smith, hvis Anskuelser fik saa stor Indflydelse paa den almindelige Opfattelse af sociale Spørgs- maal, gik saaledes ud fra, at Forskelle i Karakter og Begavelse ikke saa meget skrive sig fra Naturen som fra Vane, Levevis og Opdragelse, ikke saa meget ere Aarsager til Arbejdets Deling i Samfundet, som Virkninger af denne *). Naar man da aab- nede alle Bomme og holdt al Tvang borte, syntes der at være Udsigt til, at alle kunde naa frem. Retfærdighed maatte fordre, at Betingelserne blev lige for alle, og heller ikke Naturen gav, mente man, den ene noget Forspring for den anden. Man lededes herved endnu et Skridt videre. Man forbød endog alle frie Associationer. En fransk Lov af 14 Juni 1791, altsaa fra Revolutionens første Tid, erklærede Tilintetgørelsen af alle Korporationer af dem, der havde samme Stand og Gerning, for en af den franske Forfatnings Grundvolde og forbød Genop- rettelse af saadanne Samfund under nogen som helst Form. Man havde ikke Lov at samle sig og under bestemte Former raadslaa om sine »foregivne fælles Interesser« (interéts prétendus communs) ! **) Dette Skridt er karakteristisk for den abstrakte og overspændte Opfattelse af Frihedsprincipet. Man frygter Associationerne, fordi de let kunne frembringe nye Forskellig- heder, nye ejendommelige sociale Grupper, og i sin Iver for at værne Friheden mod denne Fare gaar man saa vidt, at man indfører en af de aller værste Indskrænkninger i Friheden ved Foi’buddet mod. fri Sammenslutning med andi’e. Ja*, man til- lægger endog Statsmagten Myndighed til at afgøre, hvor vidt man virkelig i det hele har Intei’esser sammen med andre! Men denne Overspændtlied. hindrer dog ikke, at det var et overordentlig betydningsfuldt Princip, som proklameredes. Hvad det gælder om, er, at Friheden saa vidt muligt bliver bestemmende ved Arbejdsdelingen, saa at denne ikke, som *) Om Nationalvelstands Natur og Aarsag. Dansk Overs. I, p. 25. — Smith havde denne Lære fra Helvetius. (De lesprit. III, p. 26—27). — EndnuJames ogStuartMill hyldede den. **) Taine: La Revolution. I, p. 221 f.