Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

226 XXIII. Frihed og Kultur. underkaste sig den rastløse Arbejden og det møjsommelige Slid' i den materielle Kulturs Tjeneste. Dette Tryk har drevet Menneskene frem fra lavere til højere Trin, endnu før ideelle Motiver kunde gøre sig gældende. — Paa det laveste Trin af menneskelig Existents bestaar Næringen af vilde Dyr og Planter,, som man opsøger. Man kender maaske ikke en Gang Ilden. Kun ved Sprogets Evne og ved Brugen af simple Redskaber adskiller Mennesket sig her fra Dyret. Dette Trin har man kaldet det egentlig vilde Stadium. — Et noget højere Trin er det barbariske, hvor Ilden kendes, og hvor man kan danne sig Metalredskaber og øve Agerdyrkning og Kvægavl. — Den egentlige Civilisation begynder, naar Skriftsproget er opfundet, og dermed en sikker og udbredt Erindring og Over- levering i Slægten bliver mulig*). — Det er af stor etisk Inter- esse, at selve den materielle Kultur, jo mere den udvikler sig,, des mere gør det muligt at til Veje bringe og styrke For- bindelse og Samkvem mellem Menneskene, og at den tillige nærmer sig den ideelle Kultur og fører over til den. Den ideelle Kultur bliver til, saa snart der opstaar Formaal, der gaar ud paa andet og mere end det at opholde Livet. Selv om det er de samme Kræfter, der virke her og i den materielle Kultur, saa anvendes de her for deres egen Skyld, formedelst den umiddelbare Tilfredsstillelse, der er for- bunden med deres Brug. Denne Brug af Kræfterne for selve Virksomhedens Skyld er et Tegn paa, at et sundt menneskeligt Livstrin er naat. Ikke blot det »nødvendige«, men ogsaa det »skønne« (for at bruge Grækernes Udtryk)**) bliver nu Gen- stand for Interesse og Bestræbelse. Mennesket stræber nu ikke blot for at leve, men lever for at stræbe. Nu opstaar der Videnskab og Kunst, et æstetisk og et religiøst Følelsesliv. Den filantropiske Kultur har Tilfredsstillelsen af den almindelige Menneskekærlighed til Genstand. Den gaar særlig ud paa at støtte dem, der kæmpe paa de laveste Trin af materiel og ideel Kultur. Den vil raade Bod paa legemlig og *) Smlgn. Tyl or: Anthropology, p. 24. 179 f. **) Ved det »nødvendige« forstod Grækerne det, der er Middel for noget andet, ved det »skønne« det, der i sig selv er Formaal. Smlgn. Aristoteles Rhetor. I, 9.