Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
XXIV. Sociale Modsætninger.
Kreds af Virksomheder, som paatvinges ved Magt eller ved
Nød, og som gøre den enkelte Personlighed til blot Middel
for andre. Det anses da som en Nedværdigelse at arbejde
for det nødvendige. Gennem den klassiske Oldtid, og Middel-
alderen kan denne Tankegang paavises. Endnu i Aaret 1781
udsatte Akademiet i Madrid den Prisopgave: »at vise, at de
nyttige Haandteringer ikke have noget ærerørigt ved sig.«
Det er dels æstetiske og religiøse, dels etiske Betragt-
ninger, til hvilke denne længe herskende Opfattelse har støttet
sig. — For Grækernes æstetiske og for Middelalderens reli-
giøse Idealisme var Arbejdet med det materielle Stof ned-
værdigende og ned ad dragende. Det hindrer Mennesket i at
gøre sin Personlighed til et harmonisk Kunstværk eller i at
afdø fra den sanselige Verden. — Og idet den materielle Pro-
duktion først og fremmest tjener til Individets egen Selvop-
holdelse, syntes den at hvile paa Egoisme. Den moderne
Nationaløkonomi har ofte begunstiget denne Opfattelse ved.
stærkt at betone de egoistiske Motiver til Erhvervsvirksom-
heden.
Naar der i den nyere Tid udvikler sig en større An-
erkendelse af det materielle Arbejde, saa hænger dette sammen
med Tanker, som ere ejendommelige for den moderne Livs-
anskuelse. — Denne er overbevist om den nøje Sammenhæng
mellem det aandelige og det materielle Liv. Hvorledes man
end tænker sig det nærmere Forhold mellem Aand og Materie,
saa staar det fast, at Aandens Liv er knyttet til den højeste
og fineste Form for materielt Liv. Et højt begavet Menneskes
Hjerne er det fineste materielle Produkt, vi kende. Alt mate-
rielt Arbejde gaar tilsidst ud paa at frembringe saa gode
Hjerner som muligt, og Arbejdet for materiel Kultur bliver
derved ogsaa Arbejde for aandelig Kultur. — Det materielle
Arbejde kommer dernæst mere og mere til at staa som An-
vendelse af Love, der ere opdagede ved Tankens Arbejde.
Vi bearbejde og beherske Naturen i Kraft af den Overlegenhed
over den, som Naturvidenskaben giver os. Der er herved
lagt en Bro mellem Haandens og Aandens Verden, som Oldtid
og Middelalder ikke kendte. — Og naar Jagt, Krig og Tanke-
arbejde stod som ædle Virksomheder, fordi de personlige
Kræfter frit kunde røre sig i dem, saa er nu den Mulighed