Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXIV. Sociale Modsætninger. 229 ikke udelukket, at ogsaa Arbejdet med de materielle Stoffer kan udvikle Personligheden, jo mere det lægger Beslag paa Forstand og Villie og ikke blot er en ude fra paalagt meka- nisk Virksomhed. — Endelig have vi lært at se, at den Enkeltes Arbejde, saa uanseeligt det end kunde synes at være, dog spiller sin Rolle i den store sociale Husholdning. Han skaffer sig derved ikke blot Midlerne til sit eget Livs Op- holdelse, men. yder ogsaa sin Skærv til Slægtens Liv, forøger de Goder, der staa til Samfundets Raadighed. Hans Energi og hans Sparsommelighed kunne — formedelst Solidariteten i Individernes Kamp for Tilværelsen — komme flere end ham selv til Gode. Han kan derfor ogsaa udføre sin Gerning med et Sind, der er rettet mod en større Horizont end den, som bestemmes ved hans rent individuelle Fornødenheder. Viden- skaben har lært os, at Naturen baade paa det aandelige og det materielle Omraade naar de store Resultater ved Op- summeren af smaa Virksomheder. Ved at være tro i det lidet kan den Enkelte arbejde for det store Hele. 2. Men der er ved denne forandrede Betragtning af Ar- bejdet langt snarere opstillet et Problem end naat et virkeligt Resultat. Den højere Vurdering af det materielle Arbejde forudsætter et ideelt Forhold mellem Arbejder og Arbejde, som endnu langt fra er til Stede, men som er Indholdet af den Fordring, der fra Etikens Side maa stilles til den sociale Udvikling. Denne Fordring afgiver Maalestokken for Vurde- ringen af den materielle Kulturs Udvikling til enhver given Tid. Før vi gaa nærmere ind herpaa, ville vi dog først frem- drage de sociale Modsætninger, der vidne om, at den pri- mitive Arbejdsdeling og dens Misligheder endnu ikke ere overvundne. a. Modsætningen mellem besiddende og blot arbej- dende Individer er en historisk Fortsættelse af den primitive Arbejdsdeling mellem Herre og Træl. Den besiddende nyder ofte kun Frugten af Fortidens Arbejde eller af samtidiges Arbejde; i saaFald, er der en fuldstændig Modsætning mellem ham og Arbejderen. Men selv om han arbejder, er Modsæt- ningen skarp nok. Han raader nemlig baade over Arbejds- emne og over det færdige Produkt. Den besiddelsesløse Arbejder derimod, som kun har sine to Hænder, maa stille