Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
240 XXVI. Udviklingsmuligheder. at alle Klasser tage Del i Debatten om de vigtige Spørgs- maal, og at mere end nogensinde før de lidende Klasser have en vigtig Stemme med*). De to modstaaende Dele af Sam- fundet ere altsaa dog ikke aldeles isolerede, men maa have en fælles Grund, siden de kunne drøfte Problemet med hin- anden. Herved er Samfundets aandelige Enhed hævdet, og tillige et væsentligt Middel til at komme videre bragt til Veje. Ti Historien viser klart, at ingen Reform og ingen Forbedring fører til Maalet, naar den ikke paa aktiv Maade støttes af dem, der skulle hjælpes. De véd bedst, hvor Skoen trykker, og uden deres Medvirken kan Trykket ikke afhjælpes. Hverken teoretisk eller praktisk kan det sociale Spørgsmaal behandles paa frugtbar Maade, uden at Arbejderne selv tage Del i Drøftelsen og Afgørelsen. Og hertil er endnu kun Be- gyndelsen gjort. — Men der er en lang Vej fra Drøftelse til Afgørelse, og den Trøst, som kan hentes fra, at alle kunne være med at diskutere, kunde med Rette synes noget betænkelig. Vi maa da undersøge, hvilke praktiske Udviklingsmuligheder der frem- byde sig. XXVI. Udviklingsmuligheder. 1. Hvad der gør en Menneskemængde til en blot Masse, er, at de enkelte Personligheder ikke faa selvstændig Betyd- ning, ikke hver for sig udvikle sig paa ejendommelig Maade. Men med denne Udvisken af de personlige Ejendommelig- heder følger ogsaa- en Mangel paa indre Forbindelse, paa organiseret Samfundsliv. Massens enkelte Dele staa ligegyldige *) Principles of political Economy. II, 1, 2. — Lassalle hævdede, at hans Agitation indledede et Forsoningsværk, idet den gav den besiddende og den arbejdende Klasse Mulighed for at mødes i Forhandlingen om det sociale Spørgsmaal. (Afbeiter- lesebuch. p. 54 f.).