Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXVI. Udviklingsmuligheder. 241 over for hverandre. Hver Enkelt følger sine Instinkter og sine Formaal. Men idet hver Enkelt følger sin Interesse, uden at der bestaar noget Fællesskab med andres Interesser, kommer det nødvendigvis til Sammenstød. Hver Enkelt vil leve, uden at indse Nødvendigheden af, at andre ogsaa leve. Det er især paa de materielle Goders Omraade, at Sammen- stødene maa komme. Et materielt Gode kan kun tilhøre en eneste. Hvad der mætter mig, mætter ikke min Nabo. Jeg maa skyde hans Selvopholdelsesinstinkt til Side for at kunne tilfredsstille mit eget, og jo flere materielle G-oder jeg tilegner mig, des færre maa der blive til ham. Et og samme Atom kan ikke samtidig være Bestanddel af min Organisme og af hans. Derfor opstaa-r her let en Kamp af alle mod alle, og den Opgave stiller sig at fordele Goderne saaledes, som alles Velfærd kræver. Den fordelende Retfærdigheds (III, 9) For- dring er en Fordring om en social Organisation, ved hvilken Individerne kunne supplere hverandre i Stedet for at bekæmpe hverandre. Det store Spørgsmaal er, ad hvilken Vej en saadan skal til Veje bringes, og hvilke Muligheder til en saadan Erfaringen anviser os. Hvilke Kræfter raader Menneske- slægten over til Løsning af dette Problem? Dette Spøgsmaal drøfte vi her i den sociale Etik fra en noget andet Side end i Nationaløkonomien. Vi have at an- stille en etisk Vurdering af de forskellige Maader, paa hvilke en social Fordeling og Organisation kan frembringes. National- økonomien holder sig derimod mere til en Undersøgelse af, hvor vidt Mulighederne virkelig ere til Stede; den drøfter mere den tekniske Side ved Sagen. Dog kan der, som alle- rede tidligere bemærket (III, 14), ikke drages nogen skarp Grænse mellem Etik og Nationaløkonomi, idet denne sidste ikke blot er en Lære om Frembringelse og Ombytning af materielle Goder, men ogsaa en Lære om deres Fordeling. Der vil nu, som Erfaringen viser, være to Grupper af Kræfter, der kunne virke i Retning af en med Velfærdsprincipet stemmende Fordeling og derved tillige i Retning af social Organisation paa den materielle Kulturs Omraade. Dels kunne nemlig de individuelle Kræfter virke sammen i frie Associa- tioner, fremkaldte ved Interessefællesskab og Sympati, dels kan Staten med sin tvingende Centralmagt gribe ind og fast- Høffding: Etik. 16