Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXVI. Udviklingsmuligheder. 251 sætte sig enhver Association af Arbejdere, selv om de ikke ere saa konsekvente ogsaa at modsætte sig enhver Association af Arbejdsgivere. Jeg vil her kun drøfte den Art Socialisme, som fordrer, at Fordelingen skal foretages af en Centralmagt (hvad enten denne er fælles for et Folk eller blot for en Kommune). Der- som Socialismen — i Betydning af Fælleseje og Fællesbrug af Arbejds- og Forbrugsmidler — udvikler sig som Frugt af fri Sammenslutning, og dersom den kan bestaa uden en stærk Centralmagt, saa behøves der intet nærmere Bevis for, at den forudsætter en anden Menneskenatur end den, vi kende, og den maa altsaa haabe, at der kan foregaa en stoi’ og gennem- gribende Forandring med Menneskenaturen. Dette Haab kunne vi dele. Men dets fulde Virkeliggørelse ligger fjernt, og naar der spørges om, hvilke Kræfter der kunne siges at arbejde paa denne Virkeliggørelse, saa kan man kun henvise til dem, der have gjort saadanne frie Samfund mulige, som de i det foregaaende skildrede. 8. Allei’ede af det nys udviklede ses, hvor mange for- skellige Standpunkter Ordet Socialisme kan betegne. De, der slet ikke kunne taale at høre Ordet, begaa derfoi’ Uret, da de ikke kunne have lige meget mod alle de Samfundsformer, det betegner. Paa den anden Side kan der ogsaa drives et underfundigt Misbrug med Ordet, naar man — alt efter Be- kvemmelighed — snart tager det i en, snart i en anden Be- tydning og lader den ene Betydning vaske den anden rén. — Fra det Standpunkt, hvorfra vi lier betragte den sociale Ud- vikling, maa vi paa Forhaand sympatisere med Socialismen i to Punkter: i dens vigtigste Grundtanke og i Hovedtrækkene af dens Kritik af den nuværende Samfundsorden. Ofte optræder Socialismen ganske vist — baade i voi’e Dage og i tidligere Tider — som en af Nød og Had fremkaldt ustyrlig Fordring eller som en Drøm, i hvilken Sindet har fandet Hvile, naar det var pint og skrækket ved Tidens Ulykker. Men den indeholder dog en virkelig etisk Grund- tanke: Ideen om en fordelende Retfærdighed, om et fuld- komment Samfund, hvor Enhvers Evne og Trang kommer til sin Ret. Den optræder særlig i vort Aarhundrede som en nyttig Modvægt mod den ensidige Individualisme, der spalter