Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

252 XXVI. Udviklingsmuligheder. Samfundet i isolerede Individer. Den hævder i Virkeligheden selve den sociale Etiks Grundtanke: at Individets Stilling i Samfundet bør være bestemt ved hele Samfundets Tarv (Indi- videts eget indbefattet). — Og det er ud fra denne Grund- tanke, at Socialismen underkaster den nuværende Samfunds- orden en skarp Kritik. Hvad Selvprøvelse og Selverkendelse er for det enkelte Menneske, er en saadan Kritik for Sam- fundet. Den blotter Mislighederne og Lidelserne, og det er den første Betingelse for, at der kan raades Bod paa dem. Men man kan anerkende baade Grundtanken og Kritiken, uden at anerkende de Midler og Veje, ved hvilke Tanken skal virkeliggøres og Mislighederne afhjælpes. Et er at paavise Sygdommen, et andet er at anvise Lægemidlet. Og den Socialisme, der overdrager Fordelingen til Statsmagten og dermed anser Problemet for løst, kommer i den stærkeste Modsigelse med sig selv og med al psykologisk og historisk Erfaring. 9. Statsmagten øver under alle Forhold en stor Ind- flydelse paa Fordelingen af Arbejds- og Forbrugsmidler, og man vil for saa vidt kunne sige, at enhver Forfatning er en relativ Socialisme. Det vil i det hele vise sig umuligt at af- stikke absolute Grænser for Statens Virksomhed. Statens Væsen er ikke uforanderligt; det udvikler sig med Menneske- naturen og med de historiske Forhold, og Ingen kan sige, hvorledes Staten en Gang i Fremtiden vil blive beskaffen. Men ved at overdrage al Fordeling til Statsmagten forudsætter man Egenskaber hos de Mennesker, der udøve Statsmagten (og det er jo altid bestemte Mennesker, der udøve den), som disse hidtil ikke kunne siges at have vist sig i Besiddelse af. Hvorledes kunne Mennesker blive saa fuldkomne, at de ikke misbruge en saa uhyre Magt, naar de allerede, hvad Historien noksom viser, misbruge den mindre Magt, der hidtil har været de regerende betroet? Det er karakteristisk, at i England, det Land, hvoi’ der kan øves den skarpeste Kontrol med Statsmagtens Anvendelse, nærer man den største Utilbøjelighed til at udvide dens Omraade. Hos intet Lands Arbejdere har den egentlige Socialisme saa ringe Tilslutning som hos Eng- lands. — Naar Menneskene blive saa gode, som Socialismen forudsætter, vil det sociale Spørgsmaal allerede være ude af