Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVI. Udviklingsmuligheder.
253
Verden, og der vil ikke længer være Brug for en organiseret
Statsmagt. Socialismen er en Art Alkymi. Den laver Guld,
men af det Guld, den selv kommer i Kolben. Kun derved
kan det Fremtidsbillede, den maler, blive andet end Billedet
af det forfærdeligste Tyranni.
Ikke blot moralsk Fuldkommenhed, ogsaa Alvidenhed
maatte Statsmagtens Bærere i den socialistiske Stat besidde.
For at kunne fordele Arbejdet og Udbyttet maatte de kende
de forskellige Individers Evner og Fornødenheder. Men baade
Evner og Fornødenheder ere i stadig Udvikling, og Individet
er den, der bedst kan opdage dem, naar de blot faar Lov at
udfolde sig saa frit som muligt, for at de kunne blive prøvede.
Staten har vel ogsaa nu den Opgave at vælge de til visse
Virksomheder bedst skikkede Individer og at imødekomme
forskellige Fornødenheder. Men det er vel faa, der mene,
at den. øver dette Hverv til en saadan Grad af Fuldkommen-
hed, at man uden tvingende Grunde skulde ønske det udstrakt
til alt. Og Staten har, som den nu er stillet, den frie Ud-
vikling s drift, det frie Initiativ hos de enkelte Individer at
støtte sig til: den kan vælge mellem dem, der af egen Drift
have udviklet sig i en vis Retning. Den har desuden paa
mange Omraader private Foretagender at konkurrere med.
Hvor disse Korrektiver falde bort, er der endnu mindre Udsigt
til, at Valget og Fordelingen skulde lykkes.
Hvad særlig Udbyttets Fordeling angaar, saa opstaar her
det store Spørgsmaal, hvad retfærdig Fordeling egentlig vil
sige. De socialistiske Forfattere dele sig her i to Grupper,
idet nogle ville have Enhvers Andel bestemt ved det Arbejde,
han har ydet, medens andre ville have Fordelingen bestemt ved
Enhvers Trang. Det første Standpunkt er udtrykt i St.
Simons Sætning: »Chacun do it étre classé seion sa capacité
et retribué seion ses oeuvres!« — det andet i Gothaerpro-
grammets Ord! »Jedem nach seinen vernunftgemässen Be-
dürfnissen!« — I første Tilfælde støder man ikke blot paa
den Vanskelighed at dele lige mellem de forskellige Arter af
materielt og aandeligt Arbejde, som Samfundet behøver. Men
der forudsættes ogsaa, at Fordelingen af selve Arbejdet er
sket paa rette Maade, saa Enhver har faaet det Arbejde, der
svarer til hans Evner; ellers kan han ikke staa sig ved at