Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XXVI. Udviklingsmuligheder. 253 Verden, og der vil ikke længer være Brug for en organiseret Statsmagt. Socialismen er en Art Alkymi. Den laver Guld, men af det Guld, den selv kommer i Kolben. Kun derved kan det Fremtidsbillede, den maler, blive andet end Billedet af det forfærdeligste Tyranni. Ikke blot moralsk Fuldkommenhed, ogsaa Alvidenhed maatte Statsmagtens Bærere i den socialistiske Stat besidde. For at kunne fordele Arbejdet og Udbyttet maatte de kende de forskellige Individers Evner og Fornødenheder. Men baade Evner og Fornødenheder ere i stadig Udvikling, og Individet er den, der bedst kan opdage dem, naar de blot faar Lov at udfolde sig saa frit som muligt, for at de kunne blive prøvede. Staten har vel ogsaa nu den Opgave at vælge de til visse Virksomheder bedst skikkede Individer og at imødekomme forskellige Fornødenheder. Men det er vel faa, der mene, at den. øver dette Hverv til en saadan Grad af Fuldkommen- hed, at man uden tvingende Grunde skulde ønske det udstrakt til alt. Og Staten har, som den nu er stillet, den frie Ud- vikling s drift, det frie Initiativ hos de enkelte Individer at støtte sig til: den kan vælge mellem dem, der af egen Drift have udviklet sig i en vis Retning. Den har desuden paa mange Omraader private Foretagender at konkurrere med. Hvor disse Korrektiver falde bort, er der endnu mindre Udsigt til, at Valget og Fordelingen skulde lykkes. Hvad særlig Udbyttets Fordeling angaar, saa opstaar her det store Spørgsmaal, hvad retfærdig Fordeling egentlig vil sige. De socialistiske Forfattere dele sig her i to Grupper, idet nogle ville have Enhvers Andel bestemt ved det Arbejde, han har ydet, medens andre ville have Fordelingen bestemt ved Enhvers Trang. Det første Standpunkt er udtrykt i St. Simons Sætning: »Chacun do it étre classé seion sa capacité et retribué seion ses oeuvres!« — det andet i Gothaerpro- grammets Ord! »Jedem nach seinen vernunftgemässen Be- dürfnissen!« — I første Tilfælde støder man ikke blot paa den Vanskelighed at dele lige mellem de forskellige Arter af materielt og aandeligt Arbejde, som Samfundet behøver. Men der forudsættes ogsaa, at Fordelingen af selve Arbejdet er sket paa rette Maade, saa Enhver har faaet det Arbejde, der svarer til hans Evner; ellers kan han ikke staa sig ved at