Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
10 I. Positiv Moralitet og videnskabelig Etik. (eller Mangel paa Sammenhæng) i andre Tiders og Folkeslags etiske Anskuelser og Sædvaner. — Den filosofiske Etiker vil naturligvis stedse være Barn af sin Tid og sit Folk, og den i disse herskende positive Moralitet vil paa mange Maader faa Indflydelse paa hans Resultater. Men dette medfører kun, at den filosofiske Etiks Arbejde stedse maa optages paa ny. Vi maa udskille og prøve det i vore Forgængeres Arbejde, som kun skyldes forbigaaende Forhold og Indflydelser. I Kants Etik f. Ex. mærker man tydelig, at han er en Tysker, at han er opdragen under pietistisk Indflydelse og som moden Mand levede i Rationalismens Tid. Nogle af Fortrinene og nogle af Fejlene i hans Etik ere at forklare af saadanne Grunde. Men en saadan Bestemthed ved Folk og Tid hindrer ikke, at den store filosofiske Etiker kan udtale Tanker, som have Gyldighed for mange Slægter. Filosofisk Etik bliver kun da umuliggjort ved den historiske Begrænsning, dersom den vil være en ren Formiftvidenskab, en Fremstilling af evige Sandheder. Den er stedse og kan aldrig blive andet end den systematiske Gennemførelse af et historisk givet Standpunkt. Dens videnskabelige Karakter beror paa den Klarhed, hvor- med dens Grundlag og dens Maalestok fastsættes, og paa den Konsekvents, med hvilken dens Principer gennemføres i det enkelte. Dens praktiske Betydning beror paa, i hvilken Grad de saaledes vundne Tanker og Resultater kunne gaa over i Kød og Blod hos større eller mindre Kredse af Menneske- slægten, vinde Tilknytningspunkter i stærke Følelser og Vaner og blive ledende ved Ordningen af de forskellige Livsforhold. Erfaring viser, at der ofte kan være en lang og indviklet Vej fra den almindelige etiske Tanke til dens praktiske Gennem- førelse. II. Teologisk og filosofisk Etik. 1. Den teologiske Etik staar i bestemt Modsætning baade til den historiske Etik og til den filosofiske Etik. — Den bygger paa Overlevering, paa Sandheden som given, paa