Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVII. Materiel og ideel Kultur.
273
Modsætningerne faa ofte her en Dybde, som de ikke have
under Kampen om materielle Goder. Det gælder jo her om
noget, som langt inderligere, end materielle Goder kunne
være, er knyttet til selve Personligheden; Dommen om et
Menneskes Tanker, Fantasier og Følelser er i ganske anden
Forstand en Dom om ham selv end Dommen om hans ma-
terielle Arbejde. Den ideelle Kultur udvikler desuden For-
skellighederne mellem de menneskelige Karakterer i langt
højere Grad end den materielle Kultur. Frembringelsen af
materielle Goder lægger kun Beslag paa elementære Kræfter,
der i det hele og store ere ensartede hos alle; men ved den
frie Udfoldelse af det aandelige Liv fremtræde Forskelle og
Nuancer, som forhen vare umærkelige. Individualitetsforskel-
lighederne stige med stigende ideel Kultur. Men dermed
stige ogsaa Mulighederne for Strid og Disharmoni. Der gives
kun én Sandhed; Striden maa da blive heftig mellem dem,
der trods deres store Forskellighed hver for sig mene at be-
sidde den. Og naar det endda blot gjaldt selve Sandheden.
Men Æren af at finde og have Sandheden spiller ofte en
større Rolle end selve Sandheden, og den kan kun én faa. —
Er der meget i den ideelle Kultur, som gør den til en mægtig
forbindende Kraft, saa er der ogsaa Mulighed for, at netop
her store Modsætninger kunne opstaa.
Endelig følger der af det inderlige Forhold mellem aande-
ligt Arbejde og Arbejderens Personlighed Muligheden af en
Art Lidelse, som kun den aandelige Arbejder kender. Det
er ikke til alle Tider, at det indre Arbejde lykkes. Der kan
være indre Modstand at overvinde. Mange mørke Timer og
Tider fremkaldes derved; der kan føles en Angst ved Stans-
ningen af det aandelige Liv i os, som minder om den organi-
ske Angstfølelse, naar Aandedrættet eller Blodomløbet hæm-
mes. *) Tanken vil ikke klare sig, og Følelsen synes at være
tørret hen. Lykken i de gode Tider købes dyrt med Angsten
og Tvivlen i de mørke Tider. Dertil kommer den ydre Mod-
stand, Misforstaaelse, Spot og Kulde, som det aandelige Værk
*) Psykologi p. 261.
Høffding: Etik.
18