Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning. 275 en helt modsat Strømning, dels Eftervirkningen af Rousseaus Kamp for Følelsens Ret over for Forstanden, dels Frygt for, at der skulde danne sig et nyt Aristokrati, hvis Videnskaben begunstigedes. Reaktionen i den første Del af det 19. Aar- hundrede vilde vel ikke, som de revolutionære Fanatikere, af- skaffe Videnskaben; men den forlangte, hvad der var endnu betænkeligere, at Videnskaben skulde »vende om«, d. v. s. fornegte sine egne Principer, og den ansaa desuden Oplysning for en farlig Sag. — Hos den nyeste Tids Tænkere finder man Forsøg paa en mere uhildet og alsidig Undersøgelse af Forholdet mellem Erkendelsen og Sjælelivets andre Sider. I Stuart Mills Selvbiografi kan man se, hvor megen An- strengelse det har kostet en ædel og dygtig Aand at frigøre sig for den ensidig intellektualistiske Anskuelse, i hvilken han var bleven opdragen. Disse Svingninger i Vurderingen af den intellektuelle Kulturs etiske Betydning ville forstaas, naar man ser hen dels til det psykologiske Forhold mellem Erkendelsen og de andre Sider af Sjælelivet, dels til de historiske Erfaringer, som fore- ligge om den intellektuelle Udviklings Virkninger. 2. Psykologien lærer os, at Erkendelsen udvikler sig hurtigere end Følelse og Villie. Vore Iagttagelser og Fore- stillinger kunne opstaa og udfolde sig i Bevidstheden, uden at tilsvarende Følelser og Drifter strax røre sig i deres hele Styrke. Vi kunne omspænde langt mere i Tanke og Fantasi, end vi nogensinde kunne omfatte med levende Følelse eller virkeliggøre gennem Villiens Arbejde. Dette kommer dels af, at vi til enhver Tid kun raade over en vis bestemt Sum af Energi, og naar intellektuel Virksomhed lægger Beslag paa en stor Del af denne Sum, bliver der saa meget des mindre tilbage til de andre sjælelige Virksomheder; — dels af, at Følelsen og Villien ere mere konservative i deres Natur end Erkendelsen, holde mere fast ved den Retning, de én Gang ere komne ind paa. Det tager Tid, inden Erkendelsesresul- taterne nedfældes i Kød og Blod og et harmonisk Forhold bringes til Veje mellem Sjælelivets forskellige Sider. Der indtræder derfor ofte som foreløbig Følge af intellek- tuel Udvikling en Tilstand af Disharmoni og Splid i Bevidst- heden. Den udvidede Ramme, Tanken har bragt i Stand, 18*