Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

276 XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning. kunne Følelse og Villie ikke udfylde. Og den instinktmæs- sige Sikkerhed, hvormed Livet førtes, saa længe Horizonten endnu var begrænset, giver Plads for Tvivl og Uro. — Hvor denne Disharmoni ikke er til Stede, ser man til Gengæld ofte en Svækkelse og Afstumpning af Følelseslivet indtræde. En vis Mathed breder sig; Livet mister i Varme, hvad det vinder i Klarhed.*) Den revolutionære og den reaktionære Fanatisme kunne for saa vidt beraabe sig paa Psykologien. Kundskabens Træ er ikke uden videre Livets Træ. Men derfor er det jo ikke sagt, at man strax skal hugge det om eller beskære det. 3. Disse psykologiske Resultater bekræftes for saa vidt af Historien, som der hidtil ikke kan paavises nogen positiv etisk Virkning af den stigende Oplysning. Denne gør sig mere mærkelig ved den Uro, den vækker, end ved sin op- dragende Indflydelse. Sindssygdom og Selvmord ere særlig hyppige i Lande, hvor Undervisningsvæsenet staar forholdsvis højt, og man kan i hvert Tilfælde ikke paavise, at For- brydelserne tage af i saadanne Lande. Selv om man nu**) vilde inskrænke sig til at sige, at der ikke statistisk kan paavises nogen Aarsagssammenhæng mellem intellektuel og moralsk Udvikling, saa maa dette dog allerede vække For- undring og Skuffelse, naar man ser hen til det store Arbejde, der anvendes paa Undervisning og Oplysning. Og hvis man vil sige, at det kun er den hidtil saa ufuldkomne Oplysning *) Smlgn. om de her berørte Forhold min Psykologi p. 257. 268 f. 278. 389 if. og min Anmeldelse af C. Lange: »Om Sinds- bevægelser« i »Tilskueren« (1886). p. 121 f. **) Smlgn. Rümelin: Ueber der Zusammenhang der sittlichen und intellellektuellen Bildung. (Reden und Aufsätze. Neue Folge), p. 4. — Mondiére i »Dictionnaire des sciences anthro- pologiques«. Art. Instruction.. — Buckle gaar i sin Eng- lands Civilisationshistorie et Skridt videre, idet han negter, at der i det hele finder nogen moralsk Udvikling Sted (men vel en intellektuel). Og Oettingen g’aar endnu et Skridt videre, idet hau (Moralstatistik. 3 Aufl. p. 601 f. 762 ff.) giver »Halvdannelsen« Skylden for Forbrydelsernes Tiltagen. — Rubin har i »Tilskueren« (1884) p. 466 ff. vist, paa hvor usikkert Grundlag Oettingen har konstrueret dette Begreb om Halvdannelse.