Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning.
277
og Undervisning, som er Aarsag til Mislighederne og til de
ringe etiske Virkninger, saa rejser der sig en Betænkelighed
af en anden Art. Dersom kun den Kundskab, der vindes og
tilegnes paa selvstændig Maade, kan have gode Virkninger i
etisk Henseende, saa synes det at være farligt at give Under-
visning til andre end dem, der have indre og ydre Betingelser
for at kunne naa Maalet fuldstændig. Men hvor mange vilde
da ikke blive udelukkede! Og hvilken Modsætning mellem
vidende og uvidende vilde da ikke opstaa! Samfundet vilde
spaltes paa en ikke mindre betænkelig Maade end det enkelte
Individs Væsen spaltes ved en Erkendelse, der ikke har slaaet
Rod i hans Natur. Det vil kun være en daarlig Trøst, at
Historien stedse viser os en saadan Modsætning mellem vi-
dende og uvidende under forskellige Former. De Vilde have
deres »Medicinmænd« og Regnmagere; de gamle Ariere havde
deres Sangere, der kunde lokke Guderne ned til Ofrene før
Kampen; Inderne og Ægypterne havde deres Præstekaste,
Kineserne have deres Mandariner. Overalt er der en Kundskab,
som agtes højt, og som kræver særegen Indvielse og Øvelse,
saa at den kun kan findes hos nogle faa, der øve et aandeligt
Herredømme over hele Resten. Vil det ikke stedse gaa saa-
ledes med vor videnskabelige Viden, jo mere speciel og dybt
gaaende denne er? Videnskaben, saa synes det, er og maa
være aristokratisk.
Der kunde i denne Henseende synes at være sket et
Tilbageskridt siden Middelalderen. Den Gang var der vel
ogsaa en lærd Stand; men Troslærens Grundsætninger vare
fælles for den Enfoldigste og for den lærdeste Skolastiker.
Enhver Landsby kunde kaldes et Athen: de højeste Sandheder
kunde forkyndes og forstaas der. Er noget tilsvarende nu
muligt? — Videnskaben har specialiseret sig i den Grad, at
den enkelte Forsker kun kan beherske et meget lille Om-
raade paa selvstændig Maade. Hvorledes kan der da være
Tale om en fælles, almindelig udbredt intellektuel Dan-
nelse ? —
De her berørte Spørgsmaal ere de vigtigste, den sociale
Etik har at behandle med Hensyn til den intellektuelle Ud-
vikling.