Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XXVIII. Videnskabelig Erkendelses etiske Betydning. 277 og Undervisning, som er Aarsag til Mislighederne og til de ringe etiske Virkninger, saa rejser der sig en Betænkelighed af en anden Art. Dersom kun den Kundskab, der vindes og tilegnes paa selvstændig Maade, kan have gode Virkninger i etisk Henseende, saa synes det at være farligt at give Under- visning til andre end dem, der have indre og ydre Betingelser for at kunne naa Maalet fuldstændig. Men hvor mange vilde da ikke blive udelukkede! Og hvilken Modsætning mellem vidende og uvidende vilde da ikke opstaa! Samfundet vilde spaltes paa en ikke mindre betænkelig Maade end det enkelte Individs Væsen spaltes ved en Erkendelse, der ikke har slaaet Rod i hans Natur. Det vil kun være en daarlig Trøst, at Historien stedse viser os en saadan Modsætning mellem vi- dende og uvidende under forskellige Former. De Vilde have deres »Medicinmænd« og Regnmagere; de gamle Ariere havde deres Sangere, der kunde lokke Guderne ned til Ofrene før Kampen; Inderne og Ægypterne havde deres Præstekaste, Kineserne have deres Mandariner. Overalt er der en Kundskab, som agtes højt, og som kræver særegen Indvielse og Øvelse, saa at den kun kan findes hos nogle faa, der øve et aandeligt Herredømme over hele Resten. Vil det ikke stedse gaa saa- ledes med vor videnskabelige Viden, jo mere speciel og dybt gaaende denne er? Videnskaben, saa synes det, er og maa være aristokratisk. Der kunde i denne Henseende synes at være sket et Tilbageskridt siden Middelalderen. Den Gang var der vel ogsaa en lærd Stand; men Troslærens Grundsætninger vare fælles for den Enfoldigste og for den lærdeste Skolastiker. Enhver Landsby kunde kaldes et Athen: de højeste Sandheder kunde forkyndes og forstaas der. Er noget tilsvarende nu muligt? — Videnskaben har specialiseret sig i den Grad, at den enkelte Forsker kun kan beherske et meget lille Om- raade paa selvstændig Maade. Hvorledes kan der da være Tale om en fælles, almindelig udbredt intellektuel Dan- nelse ? — De her berørte Spørgsmaal ere de vigtigste, den sociale Etik har at behandle med Hensyn til den intellektuelle Ud- vikling.