Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
284 XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed. er om den intellektuelle Kulturs Betydning for Slægtens Liv i det hele, maa Hensynet til Slægtens varige Velfærdsbetin- gelser stilles over Hensynet til de Enkeltes Ømtaalighed. Det vil være fordærveligt at tage Hensyn til den øjeblikke- lige Smerte, som voldes*), og derover glemme de Følger, Forholdelse af Sandheden — og ogsaa Tvivlen er en Sandhed, naar den er en begrundet Tvivl — kan have for store Kredse og for lange Tider. De pædagogiske Hensyn er det den En- keltes Sag at tage over for andre Enkelte; i Samfundet træde de tilbage. — De, som fra et socialt Standpunkt ere betænke- lige ved den frie Forsken, mene desuden i Regelen, at de selv besidde Sandheden, og i Stedet for at forhandle med dem om Berettigelsen af at udtale Tvivlen vilde det derfor være mere paa sin Plads at forhandle med dem om selve Tvivlens Berettigelse. De dække sig bag Følgei’ne af Tvivlens Udta- lelse, men det er dog egentlig selve Tvivlen, de ville til Livs. I hvert Tilfsölde maa de indrømme, at Nytten af at udtale Tvivlen maa kunne drøftes frit og aabent. De kunne dog ikke mene at sidde inde med en ufejlbar Erkendelse af hvad der er nyttigt eller ikke. Og kan Tvivlens Nytte eller Skade drøftes offentlig, uden at derved selve Tvivlen bliver offentlig udtalt og bekendt? — Hvorledes man vender og drejer sig, vil man ikke kunne undgaa denne Fare, hvis det er en Fare. Fri Forsken fører sikkert Farer med sig. Men kun gen- nem Vildfarelser gaar Vejen til Sandhed. »En levende Vild- farelse«, har man sagt, »er bedre end en død Sandhed«. Det levende i Vilfarelsen er en Tanke, der kan arbejde sig bort fra den gale Vej; men i en forlængst afgjort Sandhed, der ikke længere kan sætte Sindets Kræfter i Bevægelse, er der *) Stuart Mill har med Rette fremhævet det som karakteristisk for den nyeste Tid, at man taler mere om Meningernes Nytte end om deres Sandhed. »I Nutiden«, siger han (Om Friheden. Dansk Overs. p. 39), ere Folk ikke saa meget overbeviste om deres Meningers Sandhed, som om, at de ikke vide, hvad de skulle gøre uden dem«. Mill, den ivrige Utilitarianer, føler Betænkelighed herved. Sagen er, at Sandheden for ham er en Livs- og VelfærdSbetingelse af første Rang, og hvad han be- kæmper, er den kortsynede og begrænsede Opfattelse af hvad der er nyttigt.