Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed. 287 ikke tilsidst, maaske ad mange Omveje, men dog uundgaaelig fører til Forandringer i det Liv, der føres i Hjem, Kirke og Stat? En intellektuel Kultur, som er berøvet Muligheden af Tilbagevirken paa Livet, er, som vi have set (XXVIII, 4)r usund og unyttig. Man bliver derfor nødt til at indrømme den intellektuelle Kultur en Plads som selvstændig medvir- kende Aarsag ved det menneskelige Livs Udvikling. Dersom Hjemmet, Kirken og Staten ikke kunne bruge den selvstæn- dige Videnskab, bliver det deres egen Sag; saa vist som Sandhed er en uundværlig Livsbetingelse, vise de derved, at de ere inde paa en fordærvelig Vej; — men det er me- ningsløst at bilde sig ind, at man støtter Videnskaben, naar man ikke giver den fuldstændig Frihed. Specialiteter og Kuriositeter kunne trives, — Bastarder, avlede af fantastisk Mystik og forstandig Tænkning, kunne tumle sig, — gamle Lærdomme kunne holdes oppe uden videnskabelig Frihed*); men de store og dristige Tanker, som føre vor Erkendelse og derved igen ogsaa Livet frem, vil man forgæves søge, og uden *) I Følge en i Aaret 1857 mellem Paven og' Wiirtemberg’ sluttet Overenskomst sattes det katolsk-teologiske Fakultet i Tübingen under Biskoppens Ledelse og Opsigt. Biskoppen skulde give Professorerne Fuldmagt til at holde teologiske Forelæsninger og kunde atter tage denne Fuldmagt tilbage. Han skulde prøve deres Hefter og Forelæsningsbøger! Det akademiske Senat i Tübingen nedsatte en Komité for at undersøge, om det teolo- giske Fakultet under disse Omstændigheder endnu kunde siges at være et Led af Universitetet. Denne Komité kom til det Resultat, at Professorerne i den katolske Teologi fra nu af ikke kunde betragtes som Repræsentanter for den frie Viden- skab og derfor ikke vælges til Medlemmer af det akademiske Senat. Biskop Ketteier (^Freiheit, Autorität und Kirche, p. 24) er meget forarget herover; men det er ikke let at indse, hvorledes der kan være Tale om fri Videnskab under stadig Censur af en Biskop! — Forskellen er iøvrig ikke stor,, om det er en levende Biskop eller en død Bog man skal underordne sig. Hvor der ikke er ubetinget Frihed for Tænk- ningen , kan der ikke være Videnskab. Der kunde saaledes ingen Retsvidenskab trives, dersom juridiske Universitetslærere vilde forkaste Rigtigheden af deres egne Deduktioner, saa snart en Domstol var kommen til et andet Resultat. Paa denne Maade faar man Autoritetstro, men ikke Videnskab.