Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

288 XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed. dem bliver selv det hyggeligste Liv i Hjem, Kirke og Stat dog kun en kummerlig Ting. 3. Historien viser, at saadanne Overgreb fra Hjem, Kirke eller Stat over for Skolen ikke naa deres Maal. De bero dels paa en Overvurdering af den intellektuelle Kulturs Virkninger, dels paa en Miskendelse af, at direkte Paavirk - ning ofte endog fører til det helt modsatte Resultat af det tilsigtede. — Forstandsoplysning bestemmer ikke strax Livets hele Retning. Interesser, Følelser og Di'ifter ændres ikke strax ved de Kundskaber og Forestillinger, man indpræntes. »Faren« er altsaa ikke saa stor og overvældende, som man mener. — Og paa den anden Side kan den ivrige Indskærpen af en vis Række Forestillinger netop vække en Trang til at slaa ind paa Forestillingsrækker, der gaa i stik modsat Ret- ning. En saadan Kontrastvirkning faar ofte den ene Slægt til at gaa i modsat Retning af den anden. Evner og Drifter, som ikke fandt Næring ved de Forestillinger, hvormed man under Opdragelsen fik sin Bevidsthed fyldt, trænge sig da senere saa meget des stærkere og voldsommere frem. I Frankrig have de skiftende Regeringer i det sidste Aarhundrede alle søgt at benytte Skolen for deres Formaal, uden at deres Varighed derfor er bleven større.*) Det eneste, man opnaar, er at forsynde sig mod den intellektuelle Kulturs Tarv. Grundbetingelsen for al højere Dannelse er, at den maa søges for sin egen Skyld. — Saa nødvendigt det er, at Staten støtter Videnskaben, saa er det dog ikke heldigt, at alle videnskabelige Forskere i et Folk virke i Statens Tjeneste. Lige som hvor Staten op- træder som fordelende Magt paa den materielle Kulturs Om- raade, er det ogsaa her nødvendigt, at den har Konkurrenter i private Bestræbelser. Naar den videnskabelige Forsken er sund og frodig, voxer den ud af Livet og er ikke blot frem- kaldt ved den Haandsrækning, Staten kan yde. Staten vil dog i Regelen kunne vise større Upartiskhed end private og kirkelige Institutioner. Netop fordi Staten om- fatter hele Folket, vil dens Blik være rettet mod de univer- ‘) Adolf Schmidt: Pariser Zustände. Ill, p. 391.