Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed. 289
selle Synspunkter for Dannelsen, og de Fordomme, med hvilke
enkelte Kredse og Sekter træde op over for Videnskaben,
ville ikke saa let komme til at raade i den. Privatskolen er
afhængig af »Publikum«, Statsskolen af Folket.
Naar Statsskolen ordnes og ledes i sand videnskabelig
Aand, vil den øve en forenende og forbindende Indflydelse.
Ungdommen fra alle Stænder og Klasser ville dér kunne
mødes og stifte Broderskab. Forudsætningen herfor er, at
ingen særlig politisk eller religiøs Retning kommer til at
herske i Skolen. Paa det Punkt, hvor de politiske og reli-
giøse Forskelligheder begynder, er det Hjemmets Sag at op-
drage. Skolen kan kun yde den Opdragelse, som videnskabe-
lig Kultur bevirker. Det kan have sin Vanskelighed at drage
Grænserne mellem det fælles Tankeliv, som har sit faste
Grundlag i Videnskaben, og de politisk-religiøse Anskuelser,
der væsentlig bestemmes ved Følelser og Traditioner. Men
kun ved alvorlig Bestræbelse for at fastslaa saadanne Grænser
kan den intellektuelle Kultur hævdes som selvstændigt Ele-
ment i Menneskehedens Udvikling.
b. Æstetisk Kultur.
xxx.
Kunsten og Livet,
1. Vi forstaa en Ting, naar vi se den paa dens bestemte
Plads i Tingenes Række, baaren af andre Ting og selv igen
bærende andre Ting. Videnskaben dvæler kun ved det en-
kelte og individuelle for at finde Lovene for dets Sammen-
hæng med den øvrige Verden. Naar vi derimod forholde os
æstetisk til Tingene, se vi dem hver for sig som et ejen-
dommeligt og afsluttet Hele, glæde os ved Billedet, blot fordi
det giver os noget ejendommeligt og karakteristisk. Hvor vi
Høffding: Etik, 19