Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

XXIX. Den intellektuelle Kulturs Frihed og Selvstændighed. 289 selle Synspunkter for Dannelsen, og de Fordomme, med hvilke enkelte Kredse og Sekter træde op over for Videnskaben, ville ikke saa let komme til at raade i den. Privatskolen er afhængig af »Publikum«, Statsskolen af Folket. Naar Statsskolen ordnes og ledes i sand videnskabelig Aand, vil den øve en forenende og forbindende Indflydelse. Ungdommen fra alle Stænder og Klasser ville dér kunne mødes og stifte Broderskab. Forudsætningen herfor er, at ingen særlig politisk eller religiøs Retning kommer til at herske i Skolen. Paa det Punkt, hvor de politiske og reli- giøse Forskelligheder begynder, er det Hjemmets Sag at op- drage. Skolen kan kun yde den Opdragelse, som videnskabe- lig Kultur bevirker. Det kan have sin Vanskelighed at drage Grænserne mellem det fælles Tankeliv, som har sit faste Grundlag i Videnskaben, og de politisk-religiøse Anskuelser, der væsentlig bestemmes ved Følelser og Traditioner. Men kun ved alvorlig Bestræbelse for at fastslaa saadanne Grænser kan den intellektuelle Kultur hævdes som selvstændigt Ele- ment i Menneskehedens Udvikling. b. Æstetisk Kultur. xxx. Kunsten og Livet, 1. Vi forstaa en Ting, naar vi se den paa dens bestemte Plads i Tingenes Række, baaren af andre Ting og selv igen bærende andre Ting. Videnskaben dvæler kun ved det en- kelte og individuelle for at finde Lovene for dets Sammen- hæng med den øvrige Verden. Naar vi derimod forholde os æstetisk til Tingene, se vi dem hver for sig som et ejen- dommeligt og afsluttet Hele, glæde os ved Billedet, blot fordi det giver os noget ejendommeligt og karakteristisk. Hvor vi Høffding: Etik, 19